Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Kulturplanterne og deres Dyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KULTURPLANTERNE OG DERES DYRKNING. 337
af Jorden. Hvert andet Aar Foder, hvert andet Aar Korn er Reglen for den
intensive Vexeldrift; den kræver, at to ligeartede Grøder ikke følge efter
hinanden.
At ordne alt saaledes, at hver Afgrøde finder Jorden i en for sig
passande Beskaffenhed, medens den efterlader den i den bedste Forfatning for
den efterfølgende Afgrøde, er altsaa Hovedreglen for Vexeldriften. Tidligere
delte man Planterne i ydende, skaanende, tærende og stærkt tærende.
Nu ved man, at alle Planter tage en’vis Mængde Næringsstoffer fra Jorden,
og at der ikke findes nogen Plante, som giver mere til Marken af egentlig
Plantenæring, end den tager, og at der følgelig ikke kan tales om »ydende«
Planter. Derimod kan en Grøde efterlade Jorden i en mere passende
Tilstand end en anden, hvilket mere beror paa dens fysiske Beskaffenhed end
paa dens større eller mindre Rigdom paa Næringsstoffer. Man talte ogsaa
tidligere om de vigtigste og om de mindre vigtige Afgrøder; man forstod
da ved de første fremfor alt de forskjellige Kornsorter, der, selv om
Afsætningsforholdene ikke vare de bedste, dog altid umiddelbart kunde afsættes. Nu er
Forholdet et andet; foruden det, at betydelige Afgrøder nu faas rigeligt
betalte gjennem Husdyrbruget, dyrkes der i større Udstrækning til Forhandling
mange Slags Planter saasom Raps, Sukkerroer o. desl., som ikke ere af mindre
Værdi end de almindelige Sædarter, om de end ikke til Avlsgaarden levere
det værdifulde Affald, s’om Sædeavlen giver i Form af Halm og Avner eller
som de opfodrede Planter levere i Staldgjødningen.
De egentlige Sædarter høre ikke alene til de uundværligste
Fødemidler, men yde desuden Raamateriale til mange vigtige Fabrikata, saasom
01, Spiritus og Stivelse. Med Navnet »Korn« betegnes i de fleste Lande
den enten fordum eller for nærværende Tid vigtigste Sædeart. 1 Sverig og
enkelte Steder i Danmark forstaas herved Byg, i Østeuropa Rug, i Vesteuropa
Hvede, i visse Bjergegne Havre, og i Sydeuropa, Amerika, Nordafrika og en
stor Del af Asien er det Majsen, som kaldes saaledes, medens dette Navn i
de øvrige Dele af Asien og Afrika tillægges Risen. Størstedelen af Jordens
Befolkning lever af Ris, dernæst kommer Majsen, og af de øvrige Sorter
fortæres Hvede som Brød langt mere end Rug og Havre. Byg er kun enkeltvis
i Nordeuropa Brødemne; mest anvendes det til 01- og Spiritustilvirkning samt
til Gryn; Boghvedens Anvendelse som Brødemne er ikke meget almindelig
Af Sædarterne ere Rug og Hvede i lange Tider bievne avlede baade
som Vinter- og Vaarsæd; af Byg avles paa enkelte Steder ogsaa en og anden
Varietet som Vintersæd, hvilket ogsaa er sket med Havre, om end i ringe
Maalestok. Da alle Sorter Vintersæd have at udstaa Vinterkulden, maa de
være haardføre, men give ogsaa, avlede paa denne Maade, da de have en
længere Voxetid, rigere Afgrøde og tungere Kjærne. Majs og Hirse taale kun
en ringe Kulde, og Risavlen kræver et varmt Klima.
Hveden, som har sit latinske Navn triticum af Verbet tçro; tritum lig
rive, male, da den var den eneste Sædart, som Romerne brugte til Mel, trives
Opfindelsernes Bog- IV.
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
