Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Kulturplanterne og deres Dyrkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
KULTURPLANTERNE OG DERES DYRKNING.
til 64° nordlig Bredde og avles efter den forskjellige Beliggenhed op indtil
13,000 Fods Højde over Havet. Som Vintersæd kræver Hveden omtrent 280
og som Vaarsæd 140 Dage til at modnes. Barfrost paa -i- 30° med
Fugtighed i Jorden taaler Hveden ikke, men gaar da ud. Den ynder en lerholdig
Jord, men trives dog ogsaa i lerholdig Sand- og Kalkjord. God
Gjødnings-kraft er nødvendig for at faa en rig Hvedehøst, og opløst Guano samt
Superfosfat ere for denne, som for alle andre Sædarter, særlig tjenlige til at forhøje
Afgrøderne. Desuden kræver Hveden, at Jorden har en vis Fasthed; en løs
og smuldret Jord er ikke passende for denne Sædeart. De bedste Forfrugter
for Hvede ere Raps, Kløver, Grøntfoder og tidlige Ro.dfrugter. Af god
Vinterhvede høstes i Almindelighed paa en. Tønde Land 10 à 12 Tdr., men Udbyttet
kan dog vexle mellem 6 og 24 Tdr. eller mere. Som Vaarsæd er Afgrøden
i Reglen omtrent 20 p. C. mindre. En Afart af Hvede giver det bedste Straa
til Fletning.
Af Rug, Romernes secale, af det latinske Ord secare, skjære, eftersom
den hos de gamle Folk dyrkedes til Grøntfoder og blev skaaren som
saa-dant, dyrkes kun en Art, men flere Varieteter. Rugen dyrkes indtil 67°
nordlig Bredde og højere, i Schweiz i en Højde af 5400 Fod. Den er mere
haardfør mod Kulde end Hveden, men taaler ikke Surhed i Jorden. Den
behøver, saaet som Vintersæd, 280—290 Dage, som Vaarsæd 140—154 Dage
til at modnes. Bedst trives Rugen paa varm og dyb Sandmuld. Udbyttet
beregnes til gjennemsnitlig. knap en halv Snes Tdr. pr. Td. Land, da den ofte
dyrkes paa meget simpel Jord; under gunstige Forhold vil den ofte give mere
end Hveden, men betales ikke saa højt.
Hvede og Rug saas andetsteds undertiden sammen, og det paastaas,
at de give rigere Afgrøde, end naar de avles hver for sig, ligesom man har
iagttaget, at en Udsæd af flere Hvedevarieteter, blandede sammen, giver en
rigere Afgrøde, eftersom Vejrliget snart er mere gunstigt for en Varietets,
snart for en andens Udvikling, og naar saa den ene udvikler sig kraftigere,
skærmer den for de øvrige, saaledes at de ogsaa trives kraftigt, naar et for
dem passende Vejrligt indtræffer.
Byg (hordeum) trives bedst i Middeljord o: en saadan, som er lige
langt fra stiv Lerjord og fra Sandjord. Det ynder Rigdom paa Kalk i
Jorden, og kalkholdig Lermuld er ogsaa den for det mest passende Jord.
Ligesom Bygget er nøje regnende i Henseende til Jordsmonnet, stiller det ogsaa
højere Fordringer til Jordens Tilberedning end de øvrige Sædarter. Det
behøver fra 119—154 Dage til at modnes; dog kan en Varietet af saakaldt
ßradet Byg allerede modne paa 60 til 90 Dage og kan derfor med Held dyrkes
i det nordligste Norge, paa Island og i Siberien paa Steder, hvor ingen anden
Sædart kan trives. Bygget bliver bedre, jo længere mod Syd det avles.
Udbyttet er meget forskj elligt, oftest 10—16 Tønder pr. Tønde Land, og Halmen
er et godt-Foder.
Havren (avena) saas i Almindelighed paa ringere og magrere Jorder,
men er dog ogsaa taknemmelig for god Jord. Det er den Sædart, som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
