Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Rodfrugter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RODFRUGTER.
343
ubetinget af Kartoflen (solanum tuberosum), som af Sir Francis Drake
indførtes til Europa fra Peru og Centralamerika, men som først i Slutningen
af forrige Aarhundrede begyndte at dyrkes mere almindeligt, hvilket paa
mange Steder endog kun skete ved Tvang. I England udbredtes
Kartoffelavlen under Borgerkrigen, særlig fordi begge Armeers Soldater, som ødelagde
al anden paa Marken staaende Afgrøde, ikke gave sig Tid til at ødelægge
Kartoffelmarkerne. I Preussen ’fik hver Kommune af Frederik den Store et
Paalæg om at dyrke et vist Areal med Kartofler; hvis de vare Paalægget
overhørige, bleve de tvungne dertil ved Indkvartering. I Paris blev der lagt
Kartofler paa nogle Tønder Land i Jardin des Plantes, og det blev under
Livsstraf forbudt at stjæle deraf; man stillede imidlertid ingen Vagt ud. Man
opnaaede Hensigten: der blev begaaet Tyverier i Massevis, og Kartoflen blev
bekjendt og udbredt.
Man dyrker nu orntrent 2000 Varieteter af Kartoflen, store og smaa,
runde og lange, tyk- og tyndskallede, melede og ikke melede, hvide, gule,
røde, ja endog sorte, tidlige, middeltidlige og sildige, og nye Varieteter
indføres hvert Aar.
Saa udbredt Kartoflen end er blevet, kan man dog ikke anse den som
en Forbedring af Menneskenes Næringsmidler; thi den er fattig paa Protein
og staar i Næringsværdi langt under Bælgplanterne. Den er bleven særlig,
yndet, fordi den kan anrettes paa saa mangfoldige Maader og kan gjøres
velsmagende uden dyre Tilsætninger. For Tiden er Kartoflen det fornemste
Raa-materiale ved Spritfabrikationen, saaat der behøves mindre Sæd at anvendes
dertil, og har for saa vidt gavnet Agerbruget, som man i Bærmen har
indvundet et godt Fodringsmiddel, hvorfor der kan haves et større Kreaturhold,
hvorved der vindes mere Gjødning og Sædafgrøden saaledes forøges. I denne
Henseende udøver den desuden samme velgjørende Indflydelse paa Agerbruget,
som alle Planter, der renses med Hakke under Opvæxten, og Handelsplanter,
hvilke kræve et mere rationelt Jordbrug, og som ved et større Udbytte rigelig
erstatte den Produktion af Fødestoffer, som det samme Areal kunde have
givet. I endnu højere Grad gjælder dette om Sukkerroen og Tobaken,
thi hvor disse Planter dyrkes i større Udstrækning, saasom i Belgien, Pfalz,
Egnen om Magdeburg og i Rhinlandene, finder man det bedste Agerbrug, de
dygtigste Landmænd og tildels den højeste Velstand paa hele Fastlandet, i
hvert Fald de højeste Priser paa Jorden.
Kartoflen dyrkes indtil 70° nordlig Bredde, og i Tyskland i en Højde
af 5000 Fod, paa Andesbjergene endog af 16,000 Fod. De tidlige Sorter
modnes paa 70 Dage eller mindre, de sildige behøve 180 Dage. Kartoflen trives
bedst i løs, varm og tør Jord, som er bleven gjødet Aaret forud, og som er
rig paa Kali, Kalk og Fosfat.
Navnlig i fugtige Aar forringes Udbyttet ofte meget ved
Kartoffel-sygen. Denne foraarsages ved en Svamp, som overvintrer i Knolden og
senere udvikler sig i Planten særlig i Bladene, hvor den frembringer nye
Sporer, som falde ned paa Jorden og derfra komme ind i de ny udviklede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
