Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Rodfrugter - Olieplanter og narkotiske Planter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
RODFRUGTER. OLIEPLANTER.
Knolde. Kun frisk Udsæd hjælper mod denne Sygdom; ogsaa Larver og Mus
kunne være farlige Fjender af Kartoflen. Udbyttet kan udgjore 400, ja endog
700 Centner pr. Td. Land, men er hyppigt kun 100. Stængel og Blade have
kun ringe Værdi som Strøelse; de piøjes derfor gjerne ned eller lægges lige
paa Møddingen.
Sukkerroen er en siden Begyndelsen af dette Aarhundrede dyrket
Varietet af Runkelroen (beta vulgaris), som kan avles indtil 71° nordlig
Bredde, og som modner paa 150 til 180 Dage. Den forlanger et
middelvarmt og tilpas fugtigt Klima, dybt bearbejdet Jord i løs Tilstand og god
Kultur. Til Runkelroen gjødes rigeligt med Staldgjødning; til Sukkerroen
anvender man hellere kunstig Gjødning, der er rig paa mineralske
Bestanddele (dog ikke Kogsalt), blandt hvilke Kali og Fosfat først og fremmest
bør nævnes. Roerne saas sædvanlig med Maskine; Runkelroen og Rutabaga
plantes undertiden. De angribes af en Mængde Insekter, der undertiden ved
større Roedyrkning kunne forøges i en saadan Grad, at denne for en Tid helt
maa standses. I Nærheden af Sukkerfabriker er man ved stærkere Gjødning
naaet til at dyrke ja endog Vs af hele Arealet med Sukkerroer. Man
høster i Almindelighed ikke over 530 Centner Sukkerroer pr. Td. Land; af
Foderrunkelroer derimod 800 Centner og mere. Bladene eller Toppen af
Roerne anvendes som Foder. Kartofler, Runkelroer og andre Rodfrugter
opbevares bedst i Kuler, hvor Roerne stables omhyggeligt og tildækkes med
Jord. Kulen omgives med en lille Grøft, og man sørger for nødvendigt Afløb
for Vandet.
Cikorie (cichorium intybus) dyrkes baade som Foderplante og som
Surrogat for Kaffe. Den saas i Rader, renses flittigt og stiller samme
Fordringer til Jorden som Roerne. Man beregner Afgrøden paa en Tønde Land
til 350—450 Centner Rødder og 40—60 Centner Blade, som give et godt Foder.
Guleroden (daucus carota} dyrkes med Held paa dyb, sandmuldet
Jord; den saas i Rader og renses omhyggeligt. Den afgiver et godt og meget
yndet Foder for alle Husdyrene.
Rutabaga, Turnips og Kaalrabi ere alle Rodfrugter, hørende til
Kaalfamilien, og som udelukkende anvendes som Foderplanter. De ere mindre
nærende end Runkelroen og Guleroden og have i Reglen den Mangel, at de,
naar Malkekøerne fortære dem i større Mængde, give Mælken og Smørret
Afsmag, medens de i Forening med andet Foder ere fortrinlig egnede til
Fedning. De ere meget taknemmelige for Gjødning og kunne give et betydeligt
Udbytte.
Olieplanterne. Endskjøndt Lysgas og flere andre Belysningsmidler i mange
Tilfælde har fortrængt Olien, lønner det sig dog vedblivende at dyrke
Olieplanter, idet det aarlig stigende Antal af Maskiner forbruge en Masse Olie
som Smørelse, og fordi Biproduktet ved Presningen, Oliekagerne, afgive et
stedse højere skattet, nu næsten uundværligt Fodringsmiddel. Blandt
Olieplanterne foretrækker Landbrugeren de forskjellige Arter af Raps og Rybs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
