Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Olieplanter og narkotiske Planter - Foderavlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
NARKOTISKE HANDELSPLANTER. FODERAVLEN.
end nogen anden Plante skyde de fleste og længste Ranker. Ligesom Hampen
har Humlen Han- og Hunblomster; den formeres ved Stiklinger, som om
For-aaret udplantes paa kulegravet Jord. Vel anlagte Humtegaarde kunne staa i
15—20 Aar uden at omplantes; man harendogsaa saadanne, der ere hundrede
Aar gamle. Det første Aar ophakkes Humlegaarden med Haandhakke i Juni
eller Juli Maaned; Rankerne afskjæres om Efteraaret, og Planterne beskyttes
mod Frosten .ved paaført halmblandet Gjødning. I det andet Aar bør de det
første Aar benyttede 10 Fod lange Stænger ombyttes med andre paa 25—30
Fod. I det tredie Aar beskjærer man Rodstokken for at forstærke dem; de
unge Skud kunne benyttes som Asparges. Af Rankerne bindes 2 til 3 ved
hver Stang og opbindes til en Højde af 13 Fod, og de overflødige borttages.
Alle Sideranker og Blade borttages indtil en Højde af 6 — 10 Fod, for at Luft
og Sol kunne faa Adgang. Naar Kopperne begynde at blive gulgrønne eller
gulbrune og dufte stærkt, samt naar Melet i dem synes fedtet og farver, naar
det gnides i Haanden, er det Tid at indhøste dem. Afplukningen maa ske
forsigtigt, saaat Kopperne ikke klemmes og Melet falder ud; de daarlige pilles
fra, og de gode lægges til Tørre paa et Loft og vendes ofte. Naar de smaa
Stilke ere saa tørre, at de gaa itu, naar de bøjes, er Humlen færdig til
Ned-pakning. Humlen har mange Fjender baade Insekter (forskjellige Larver) og
Planteparasiter (Honningdug og Meldug). Man beregner, at der gjennemsnitlig
paa tolv Aar vil haves to rige, sex middelmaadige og fire .daarlige Afgrøder,
og det gjennemsnitlige Udbytte maa da sættes til c. 9 Centnei* pr. Td. Land,
som betales med 50—370 Kr., sædvanligvis omtrent 100 Kr. pr. Centner.
Der gives endnu en stor Mængde Handelsplanter, saasom
Farve-planterne, Krap, Vajd, Safflor, samt Sennep, Kommen, Fennikel,
Anis, Koriander, Saffran, Lakrits og flere Lægeplanter, som, hvorvel
de egentlig høre under Havekulturen, dog mange Steder dyrkes i Marken.
Deres Dyrkning er dog ikke saa almindelig, at vi her kunne gaa nærmere ind
paa den, idet vi forbeholde os at komme tilbage til nogle af dem, naar der
bliver Tale om deres særlige Anvendelse.
Foderavlen drives i vore Dage med. en hel Mængde Planter, dels paa
Marken, dels paa kunstige, dels paa naturlige Enge.
Klø verarterne. Heraf dyrkes især Rødkløver (trifotium pratense),
Hvidkløver (tr. repens), Alsikekløver (Ir. hybridum) og Inkarnat- eller
Blodkløver (tr. incarnatuni). Et mildt og fugtigt Klima, en kalkholdig
ler-muldet Jord, dog ogsaa Ler- og Sandjord, men altid dog en Jord i god Kraft,
som hverken lider af Fugtighed eller Tørke, og som er fri for Ukrudt (især
Kvikgræs) samt godt gjødet, ere Vilkaarene for en god Kløverhøst. Frøet af
de tre førstnævnte Kløversorter saas saavel i Vintersæd som i Vaarsæd for
at skjærmes af disse og ikke til Unytte optage Jorden under den første
Udvikling; som Gjødningstoffer til Kløver anvendes Gips, svovlsur Kali, Aske,
Gjødningvand, udbrændt Staldgjødning o. desl. Blodkløveren, der ikke dyrkes
meget i Norden, saas i Almindelighed som Forfrugt for Raps og anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
