Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Planterne og deres Dyrkning - Engdriften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
ENGDRIFT.
Engdriften har til Opgave at vedligeholde og forbedre de naturlige Enge,
være sig med eller uden Overrisling med Vand. Enhver Eng bærer en stor
Mængde Græs og Urter, men paa de gode Enge bør der være et mindre
Antal Græsarter af god Beskaffenhed men i store Masser, blandede med
Kløverarter og gode Urter. Enge, som prange med Blomster i rig Farvepragt,
give et mindre Udbytte og Hø af en mindre god Beskaffenhed. Paa vel holdte,
vandede og omhyggeligt gjødede Enge forekommer ofte blot en eller et Par
Græsarter i overvejende Mængde. Man skjelner mellem Topgræs og
Bundgræs og alt efter de forskjellige Betingelser for Udviklingen faar snart dette,
snart hint Overhaanden; i gode Aar ere begge lige godt udviklede. Grove
Urter med haarde Stængler eller stive og hvasse Blade, med giftige Stoffer
eller saadanne, som ikke ædes af Kreaturerne, ere at anse som Ukrudt paa
Engen og søges udryddede.
God Engjord bør være porøs, varm, rig paa Næringsstoffer og ren, og
Undergrunden bør være nogenlunde bindende og rig paa Mineralstoffer. Meget
stenet, løs Grus- eller Sandjord egner sig mindre godt til Engdrift.
Beliggenheden bør være jevn eller langsomt skraanende, og Overfladen saaledes
planeret, at den let kan overrisles med Vand. Hertil egner sig bedst Vand, der
er rigt paa Næringsstoffer, ikke koldt, som kommer fra feldspatrige Steder,
eller som er strømmet gjennem aabne dyrkede Egne, med et Ord saadant,
som formaar at vedligeholde Engens Frugtbarhed uden Anvendelse af kostbare
Gjødninger. Hvor den naturlige Beliggenhed er en saadan, at Vandet ikke
med Lethed kan risle over og atter afledes fra Jorden, maa Engen omlægges
enten delvis eller helt. I dette Øjemed skrælles enten Græstørven af for
senere atter at lægges paa det planerede Stykke, eller ogsaa brækkes det
hele op, og man tilsaar det derefter paany med Græs.
Ved Engvandingen følges forskjellige Methoder. Simplest er
Befugt-ningsvanding og Afgrøftning ved aabne Grøfter. Jorden bliver da fugtet
nedenfra, holdes frisk, men gjøder ikke ved Vandets Paavirkning, saaat der maa
gives extra Gjødning med Kompost. Opstemning lader sig iværksætte, hvor
hele Engen kan omgives med Volde. Man lader daVand, der er rigt paa
gjø-dende Dele, flyde ind over Engen og staa saa længe over.den, indtil Jorden er
bleven beriget med Plantenæring og mættet med Fugtighed. Denne Vanding
kan dog ikke iværksættes, naar Vegetationen er mere fremskreden, og
Planterne blive let ømtaalige derved.
, Den naturlige Overrisling bestaar deri, at man stedse leder
Vandet hen til de højeste Punkter paa Engen og lader det derfra flyde ned over
de lavere, hvor man sørger for, æt det kan blive’afledt. Kunstige Enge
forudsætte en hel Omdannelse af Engstykket. Man udstikker Til- og
Afløbskanaler samt Fordelingsrender og sørger for, at hver Del af Engen bliver lige
meget overrislet, men ogsaa for, at hver Del atter bliver lige fuldstændig
befriet for Vandet igjen. Hvis der tilsættes gjødende Stoffer, forhøjes derved
Vandets Virkning. Dræn vanding kaldes en Methode, som er opfunden af
Petersen paa Wittkiel i Holsten, og som er den mest fuldkomne Engvandings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
