Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husdyrbruget - Hesten - Kvæget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HESTEN. KVÆGET.
365
maa tillægges sundt Hestekjød en lignende Næringsværdi som almindeligt
Oxe-kjød, er Faren for at faa skadeligt Kjød af syge Dyr naturligvis større for
Hestekjødets Vedkommende. I den første Halvdel af 1867 slagtedes til
Kjød-forbrug i Paris 893 Heste, Æsler og Mulæsler, som gave 232,000 Pd. Kjød;
i det tilsvarende Halvaar 1870 slagtedes 1992 Heste, som gave 732,892 Pd.
og endelig leveredes der i et lignende Tidsrum 1873 til Slagterierne 5186 Dyr,
der gave 1,770,000 Pd. Kjød, og en tilsvarende Fremgang sporedes i de franske
Provinsbyer. I Berlin var Antallet af Heste, slagtede til Kjødforbrug, i 1847
kun 500, i 1868 derimod 4026, og i Wien, Kjøbenhavn og andre større Byer
kan der paavises en lignende Stigning i Forbruget af Hestekjød.
Hesten er det af de større Husdyr, der i Keglen passes og plejes med
størst Omhu; dog er der i den Henseende stor Forskjel, men overalt, hvor
der af Hesten kræves anstrengende Arbejde, Udholdenhed og en usvækket
Energi, tages der omhyggeligt Hensyn til Staldenes Indretning, Hudplejen
ledes med stor Omsorg ved Strigle, Børste, Dækner o. s. v., og der bydes den
kun udsøgt Foder, navnlig bestaaende af Havre, ren Halm og fint, nærende
Hø; for de svære Trækheste udgjøre ofte Hestebønner en væsentlig Del af
Kraftfoderet, og som forfriskende og gavnligt for Fordøjelsen faar Hesten
undertiden endel Gulerødder. Det noget slappe, fyldende Grøntfoder egner
sig ikke for den lettere Hest og den, der skal arbejde stadigt og strengt,
hvorfor disse Dyr sjeldent sættes paa Græs, og Knusning og Opblødning af
Havren benyttes i Reglen kun til ældre Dyr med udslidte Tænder og svækket
Fordøjelse.
Kvæget. Vort tamme Kvæg, ofte særlig kaldet Hornkvæg, hører til
Oxeslægten, der omfatter saavel vildt levende som tæmmede Arter. Af de
endnu levende Arter skulle vi her nævne Bisonoxen, ofte urigtig kaldet
Uroxe, der paa flere Steder i Europa først er udryddet i Slutningen af forrige
Aarhundrede, og hvis Udbredelse i denne Verdensdel nu indskrænker sig til
Bialoweschaskoven i Lithauen, hvor den fredes, og Kaukasus, medens en anden
Art Bison, den »amerikanske Bøffel«, forekommer i store Flokke paa de
nordamerikanske Prærier, og i de amerikanske Polarlande findes en lille Oxeart,
Moskusoxen, der er forskjellig fra de andre bl. a. ved sin faarelignende,
haarede Snude og korte Hale. Grynteoxen, paa Grund af den Lyd, den
udstøder, ogsaa kaldt Yak, bebor de asiatiske Højsletter og er ejendommelig
ved sin »Hestehale« og øvrige Langhaarethed, navnlig under Bugen, hvorved
den stærkt adskiller sig fra Bøflen (Fig. 161) med sine tilbagebøjede Horn
og ofte sparsomme Haarbeklædning. Bøflen har hjemme i Indien, men har
derfra fundet Udbredelse til Kina, Ægypten, Grækenland, Italien og Ungarn
og holdes ofte som et paa Grund af sin Haardførhed og Nøjsomhed værdifuldt
Trækdyr. Om man derimod kan betegne den saavel til Træk- som til
Ridebrug anvendte, meget udbredte Zebuoxe (Fig. 160) som en egen Art af
Oxeslægten er meget tvivlsomt, sandsynligvis nedstammer den ligesom de andre
talrige Varieteter og Racer af tamme Oxer fra den uddøde Uroxe, der nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
