Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husdyrbruget - Faaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
FAARET.
Fig. 169. Dishleyvædder.
ogsaa ned i Panden, Lemmerne ere noget sværere, Hovedet noget grovere, og
dettes saavel som hines sorte Farve er karakteristisk for Racen, der förøvrigt
har en fortrinlig sluttet og cylindrisk Krop. Som højt udviklet Race er
Southdown noget yngre end Dishley og ikke i samme Grad som denne
ud-gaaet af en enkelt Mands Hænder; flere dygtige Landmænd nævnes som
fortjente af dens Udvikling, men forøvrigt er den fremgaaet af det mellem Sussex
lave Kalkhøje (downs)
hjemmehørende Faar og har i sin
Fremgang været væsentlig begunstiget
af Londonermarkedets Nærhed.
Ogsaa i Frankrig, ligesom flere
andre Steder, er denne Race meget
yndet, og den synes blandt andet
paa Grund af sine noget mindre
Dimensioner, at give et for
Parisermarkedet mere passende
Slagtningsudbytte end Dishleyfaaret. —
Uden .her at gaa nærmere ind paa
Omtale af andre fortrinlige
engelske Faareracer, der hyppigt staa
de nævnte meget nær, men dog ogsaa ofte paa Grund af mindre gunstige
Livsbetingelser fjerne sig endel fra dem, skal endnu kun nævnes det høj skotske
Fa ar med sort Hoved, der som et paa engang haardført og vel udviklet Dyr
i den nyeste Tid er søgt indført til Norges Kystegn for her, under meget
lignende Forhold som i Skotland, at hæve Faareholdet, samtidig med at dette i
Landets østlige Amter synes til
Fordel for Kvægholdet, navnlig
Mælkeri-driften, at skulle tabe noget i sin
tidligere store Betydning.
Faaret er af Naturen bedstegnet
til at udnytte Græsgange med en fin
og tynd Plantevæxt, og foruden i
Bjergegne, hvor det dog ofte maa
vige for den behændigere Ged, er
det navnlig hvor der findes store
Hedestrækninger eller sparsomt bevoxede
Overdrev og Kalkbakker, at
Faareholdet spiller en fremragende Rolle;
men for saadanne Forhold egne de højt udviklede Kjødracer sig ikke; de høre
nærmest hjemme i de tættere befolkede, frugtbare eller veldyrkede Egne, og
synes her, hvor Faareholdet tidligere var mere indskrænket, at skulle vinde
endel Terræn, navnlig ved det Fortrin, der ligger i deres tidlige Modenhed for
Markedet; den i et godt Kjødfaar bundne Kapital vil hurtigere paany kunne
gjøres disponibel end ved Fedekvæget, samtidig med at Faaret dog aarlig giver
Fig. 170. Söuthdownvædder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
