Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Husdyrbruget - Fjerkræavlen - Biavlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
BIAVLEN.
Stater synes nærmest at maatte tilskrives, at Hønseavlen ikke har spillet en
tilstrækkelig stor Rolle til at gjøre dem nødvendige’, thi Methoden er saa
gammel, at Ægypterne for over 4000 Aar siden benyttede kunstig Varme til
Udrugning af Hønseæg i Millionvis. Hovedsagen ved den kunstige Rugning
er, at Æggene anbringes i et Apparat, der -holdes ved en bestemt reguleret
Varmegrad, i Reglen ved Hjælp af varmt Vand og kontrolleret ved
Thermo-metre, at Luften holdes passende fugtig, ligesom under Hønens Fjer, og at
Æggene nu og da, udluftes, som naar Hønen forlader dem for at æde og
drikke. Med nyere Apparater’ af denne Art har man havt meget Held; men
de saa vel som de udklækkede Kyllinger kræve en Persons stadige Tilsyn og
omhyggelige Pasning, saaat de næppe egne sig til Anvendelse i det smaa.
Fig. 172 viser et Exempel paa Indretningen af en Rugemaskine med særlige
Rum for de udklækkede Kyllinger.
Biavlen yder Honning og Vox, for hvilke der i mange Retninger er en
saa vel betalt Anvendelse, at denne Avl sikkert fortjente større Udbredelse,
end den i Reglen nyder. Man regner saaledes, at Tyskland kunde føde 5
Millioner Bistader, medens der næppe findes halvt saa mange. Af hver Sværm
regnes gjennemsnitlig 17 Pund Honning og 9 Pund Vox, hvorefter Tyskland
skulde kunne frembringe 85 Millioner Pund Honning og 45 Millioner Pund
Vox, medens Toldforeningen nu aarlig maa indføre for 22 Miil. Kroner af
disse Produkter; og hvad dei’ her er sagt for Tysklands Vedkommende
gjæl-der for saa vidt ogsaa om de skandinaviske Lande, som man sikkert ikke
heller her er naaet til en tilfredsstillende Benyttelse af den naturlige
Hjælpekilde, der ligger i Biavlen. De Stoffer, som Bierne indsamle Og benytte til
Frembringelse af Honning og Vox, komme nemlig saa at sige lige saa lidt til
Nytte paa anden Maade, som det meget ubetydelige Affald m. m., som Hønen
samler med sit Næb, og ligesom denne, naar den søger sin Føde, kan gjøre
anden Gavn ved at udrydde skadelige Insekter, yde Bierne os ogsaa en ikke
ringe Tjeneste, naar de flittig færdes mellem Blomsterne, ved at lette disse
Bestøvning og dermed Fremkomsten af Frugter og Frø. Men lige saa vel
som Fjerkræavlen i det større vil betale sig meget slet, naar der ikke ydes
den en passende Omhu, lige saa lidt vil det lønne sig at udvide Biavlen, naar
den ikke kan ledes med Indsigt, Omhu og Lyst, og vi se da ogsaa den
rationelle Biavler, tilse, pleje og tildels fodre sine Bier, med en lignende Omsorg
som det sker overfor andre Husdyr. Just deri er den nyere Biavl
grund-forskjellig fra den ældre, at denne overlod saa meget som mulig til Naturens
fri Raadighed, den lod vel ikke Bierne bygge og bo, hvor de vilde, men
Fortidens Biavler sørgede ikke for meget andet end en tarvelig Bopæl; han
overvintrede nogle Stader saa godt det uden megen Ulejlighed lod sig gjøre, søgte
i Forsommeren under Sværmningen at indfange saa mange Sværme i nye
Kuber som mulig, for om Efteraaret at »slagte« dem, det vil sige, dræbe
Bierne og bemægtige sig Honning og Vox af saa mange, som han ikke
behøvede at overvintre for at faa Sværme nok det næste Aar. Helt anderledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
