Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - Haverne før Romerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
HAVERNE FØR ROMERNE.
Om Grækernes Haver vide vi kun lidet. Af den Beskrivelse af
Alkinous’ Haver, som Homer giver i Odysseen, har man villet drage den
Slutning, at de fleste af det ældste Grækenlands Haver kun vare Frugthaver
med Blomster, ligesom den Dag idag Haverne i Orienten. Muligvis gaves der
ogsaa andre Haver, thi det er utænkeligt, at Grækernes saa stærkt udviklede
Kunstsans under deres Lands højeste Blomstringsperiode vilde have tilladt
dem at lade de herlige Bygninger, hvis Ruiner endnu vække vor
Beundring, henligge uden ordnede Omgivelser; saadanne kunne kun have været
Haver. De græske Forfattere omtale offentlige Haver i Athen og Korinth.
De indeholdt Trærækker (sædvanligvis Plataner), skyggefulde Gange og
rindende Vand i stensatte Kanaler. Om Privathavernes Indretninger have vi
kun Formodninger, men det er at antage, at, da Blomster spillede en saa
stor Rolle hos dette Folk, og der ved Byerne fandtes Handelsblomster- (især
Rosen-)haver, da ogsaa de til Husene hørende Haver have været indrettede
med Smag, saa meget mere, som de fra det offentlige Liv udelukkede
Kvinder trængte til saadanne. Vi vide om en Have, der tilhørte Epikur, at den
var rummelig og forsynet med smukke Pladser for et talrigt Selskab. Først
Grækenlands senere Perioder have efterladt bestemtere Beretninger om
Have-anlægene. Blandt andet skildrer Gellius i sine »attiske Nætter« en Herodes
Attikus tilhørende, hele Skove omfattende Park ved Kephisia.
Berømte i hele Oldtiden og endnu enhver dannet i det mindste af
Navn bekjendte ere Semiramis’ saakaldte hængende Haver i Babylon,
der rimeligvis skrive sig fra et Tusind Aar før Kristus. Dette ved Eufrats
Bredder i selve Staden beliggende Anlæg var et kunstigt opført Terrassebjerg,
som vi kunne forestille os omtrent som Isola bella i Lago maggiore.
Terrasserne vare forsynede med Vand og beplantede med Trærækker. I det Indre
var der Grotter og Kamre. Der findes meget nøjagtige Beskrivelser deraf
hos Diodor og Strabo, men de ere i hvert Fald udsmykkede og forfattede efter
fremmede Skildringer. Imidlertid kan der ikke være Tvivl om, at Haverne have
existeret. Ferdinand Just’i tror (i sit Værk om Babylon), at en 1500 Fod
lang, kunstig Høj, der endnu viser Form af en Firkant, er Resten af dette
berømte Anlæg. Rawlinson, Kileskriftens berømte Afslører, læste paa
Mursten i Babylons Ruiner følgende af Nebukadnezar forfattede Ord: »Indenfor
Murstensværnet oprettede jeg en anden fast Bygning af lange Sten i Skikkelse
af et Bjerg.« Lignende Haver med prægtige Bygningsværker befandt sig paa
Bjerget Bisutum, af Grækerne kaldet Baganistos, i Nærheden af det nuværende
Kirmanscha i Medien og ved Byen Wan i Armenien, som paa den Tid, de
bleve opførte, ligeledes hørte til Assyrien. Førstnævnte har ifølge Diodor
maalt tolv Stadier i Omfang og var i Oldtiden saa berømt, at Alexander
særlig opsøgte den. Nyere Udgravninger og Kileskrifter bekræfte de gamle
Angivelser angaaende Baganistos. Bygningsværkerne laa paa en
Bjergskraa-ning bedækket med Søjlehaller, Trapper o. s. v.; de livløse Stenmasser
op-livedes af Vandspring. Haverne vare sandsynligvis Skove med Vildt.
Fremdeles vare Persepolis’ Haver berømte i hele Oldtiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
