Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - Haverne før Romerne - Romernes Haver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVERNE FØR ROMERNE. ROMERNES HAVER.
387
Persernes i samme Tidsalder berømte »Paradiser« turde vel være
dels store Frugthaver, dels skjønne, trærige Landskaber. I Haverne berømmes
især Alleerne af Plataner, Cypresser, Dadelpalmer og Elmetræer, saa vel som
en Fylde af Roser; der fandtes ogsaa Fuglehuse, Vandspring, Udsigtstaarne
og andre Bygninger.
I Syrien vare Seleucidernes og Staden Antiochias Haver især berømte.
Disse Haver, som laa paa den kølige, kløftrige Bjergskraaning, vare meget
vandrige og frembøde alle de Tillokkelser, som Klipper i Forbindelse med
Vand kunne danne, især Vandfald og kølige Grotter.
Som man kan vente sig, vare de garn 1 e Ægypteres Haver anlagte med
streng Regelmæssighed; skjøndt hovedsagelig Frugthaver indeholdt de formelige
Alleer af Piller og Obelisker, lange, tunge Søjlegange, stensatte Damme med
sindrige Indretninger til Hævning af Vandet, men ogsaa smukke Løvhytter,
Vinguirlander og Vandspring. Aldeles afvigende derfra viser en i den nyere
Tid funden Mosaik, den saakaldte »Palæstrinas Sten«, en Havescene, som
man kunde kalde moderne, eller ogsaa japanesisk eller kinesisk. Man ser
nemlig i Baggrunden af en af Løvhytter og Træer omgiven Dam nogle Klipper,
paa hvilke der staar en Jæger med spændt Bue.
Romernes Harer. De Rester, der ere fundne af romerske Haveanlæg,
ere knyttede til Arkitekturen og Skulpturen, saasom Vandledninger, Trapper,
Terrasser, Statuer, Urner o. s. v. I ganske lille Maalestok viser Pompeji os
dog virkelige Hushaver med endnu bevarede Gange, altsaa hele Inddelingen.
Sammenligner man det fundne med de romerske Skribenters ofte meget
nøjagtige Beskrivelser, kan man danne sig et temmelig tydeligt og rigtigt Billede
af de romerske Haver, som, maaske til manges Forbavselse, have havt den
største Lighed med vore moderne Anlæg.
I det romerske Herredømmes Blomstringstid steg Havekunsten højere
og højere, jo mere den maatte tjene til Tilfredsstillelse af Rigmændenes
luxuriøse Luner. I Kejsertiden vare Pragthaver af betydelig Udstrækning i
den Grad almindelige, at selv Tiberius betegnede de nyttige Landgodsers
hyppige Omdannelse til Villaanlæg som en af Roms Kræftskader. Hos
Romerne vare især tvende Momenter gunstige for Havekunstens Udvikling, nemlig
paa den ene Side Rigdommen og Pragtsygen, paa den anden den almindelige
Forkjærlighed for Landlivet. Men da der i Rom allerede paa Kejser Augustus’
Tid boede c. 2 Miil. Mennesker paa et Rum, der maalte omtrent 13,000 Skridt
i Omfang, er det klart, at kun faa kunde blive delagtige i den Lykke, at
have »rus in urbe«, som Martial fra Spanien saa meget priser, o: at eje en
Have i Rom. Opstod der ogsaa senere mange Villaer med Haver udenfor
Roms Mure, foretrak Godsbesidderne dog naturligvis at bo paa deres fjernere
beliggende Herresæder og indrette sig Haver der i en sundere Egn. Egnene
om Tibur, Præneste og Tusculum ved Bjergene Syd og Øst for Rom,
Bredderne af det Tyrrhenske Hav fra Tibermundingen ved Ostia og Aricia, over
Antium indtil Bugten ved Bajæ vare formelig oversaaede med Landejendomme.
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
