Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - Romernes Haver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
ROMERNES HAVER.
Ligesaa i Egnene ved den neapolitanske og tarentinske Bugt, mange Dele af
Sicilien og Toscana, Bologna og Modena, samt Bredderne af Lago di Como
og Lago di Garda.
Idet vi betragte det romerske Havevæsen, maa vi gjøre Forskjel imellem
Landejendommene, (»Villaerne«) og Haverne i Byerne ved Husene.
Hvad de sidstnævnte angaar, vare de almindelige i Rom og andre større
Byer, i Hovedstaden, formedelst Overbefolkningen i den senere Tid, dog kun
ved de ældre Bygninger. I Regelen udgjordes de af Gaarden, det Indre af
Huset, ind imod hvilken Værelserne vendte. Hovedhaven var den af en
Søjlerække omsluttede, saakaldte Peristyl; af den Omstændighed, at der i det lille,
nydelige Pompeji fandtes Peristyler med 56 Søjler, kan man slutte sig til
disse Havers Størrelse paa andre Steder. I større Huse fandtes undertiden
endnu en Have, adskilt fra den forrige ved en Søjlerække, Mur eller lignende,
hvori der da kunde være Springvand eller Bassin til Opsamling af Regnvandet
(impluvium). I den senere Kejsertid blev det saakaldte Atrium eller
Forhallen ofte indrettet som et Slags Have. Planterne i disse Haver vare
foruden de i de større Haver næsten aldrig manglende Plataner, stedsegrønne
Buske, saasom især Lavrbær, Myrter og Buxbom, og bleve i de senere Tider
kunstfærdig tilklippede; dog havde man i de større Huse ofte endnu en
Afdeling, hvor Væxterne fik Lov til at voxe paa deres naturlige Vis og da
tjente til Opholdssted for Sang- og Pragtfugle. Søjlerne vare beklædte med
Slyngplanter, og Søjleløvhytter hørte ikke til Sjeldenhederne. Ofte stode de
smaa Træer, ja selv store Orange- og Lavrbærtræer i Potter, hvilket
naturligvis altid var Tilfældet i de paa Tagene anlagte Haver, og i Pompeji fandtes
. Haver, hvor Planterne stode i trugformige Fordybninger paa Murene. Større
Bygninger indeholdt en Platangaard med høje Træer. At disse Haver vare rigelig
udsmykkede med Statuer og Skulpturer, vil man kunne forstaa af Romernes
Kjærlighed til og Sans for saadant. Havearbejderne besørgedes af den
almindelige Gartner (viridarius) og Kunstgartneren (topiarius), hvilken sidste
ofte forstod kunstig at danne Buskene i Form af Dyr o. 1.
Den romerske Villa, som kun lidet svarer til vort nuværende Begreb,
men snarere maa betragtes som store, i den senere Romertid ofte meget
luxuriøse Landgodser med prægtige Haver, kjende vi blandt andet af to
udførlige Beskrivelser, som Oldtiden har efterladt os, forfattede af Plinius den
Yngre og begge angaaende hans egne Ejendomme, nemlig Tuscum i
Etrurien, som han paa Grund af den kjølige Bjergluft besøgte om Sommeren, og
det ved Kysten Syd for Tibermundingen beliggende Laurentinum, hvor han
især tilbragte det tidlige Foraar.
Af det bekjendte Landsted Tuscum har Plinius i et af sine Breve
givet os en meget detailleret, men alt andet end klar Beskrivelse, en af de
faa, som man har kunnet benytte til at rekonstruere sig den romerske Villa.
Vi gjengive den her efter Meyers »Lehrbuch der schönen Gartenkunst«, idet
vi foretrække denne af udmærkede Fagmænd forfattede Behandling for en
ordret Oversættelse, da denne sidste ikke vil være let forstaaelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
