Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - Romernes Haver - Middelalderens Haver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROMERNES HAVER. MIDDELALDERENS HAVER.
391
Historien har opbevaret Navnene paa mange berømte Villaer i Italien.
Den berømteste var Hadrians Villa i Tivoli (Tibur). Anlæggene vare 12
romerske Mil i Omkreds, indeholdt Bjerge og Dale, Vandfald (dannede af
Anio og Tiberen), Grotter, Skove, Rendebaner, Theater og mange
Pragtbygninger. Senere i det 16de Aarhundrede blev Villa d’Este anlagt her med
Benyttelse af Ruinerne, hvortil vi senere komme tilbage. Tacitus har efterladt
os en Beskrivelse af Kejserhaverne i Rom, især af Haven omkring Nero’s
»gyldne Hus«. De indeholdt kunstige Søer og Skove, vare altsaa en Art
Parkanlæg i moderne Betydning. Fremdeles kan nævnes Villa Tiburtina,
tilhørende Mæcenas; desuden Catullus’, Ciceros, Horats’ og Quinctilius Vams’s,
af hvilke der endnu findes Rester.
De offentlige Haver, der skjænkedes Folket af forskjellige Kejsere,
havde en anden Karakter; de ville vel nærmest kunne sammenlignes med
Nutidens Anlæg af lignende Art, da saadannes regelmæssige Form til alle
Tider vil være hensigtsmæssig for den store, bevægelige Menneskemasse, de
skulle optage. Omkring Templerne vare større med yderste Omhu passede
Arboreter, enkelte laa endog i rige Blomsterhaver, hvis Produkter da anvendtes
ved Gudstjenesten.
middelalderens Haver. Vi have kun faa sikre Efterretninger om
Middelalderens Haver; saa meget er vist, at der paa de første Korstogs Tid igjen
existerede smukke Haver i Italien, om hvilke Rygtet af Korsfarerne bragtes
til Norden. Af disse Haver, som allerede ved arabisk Paavirkning vare noget
forandrede, var især Zizas sarraceniske Have ved Palermo berømt og havde
endnu i det 16de Aarhundrede efterladt sig Spor. Da i det hele taget Maurer
og Araber vare Bærerne af den Tids Kultur, tør man sikkerlig allerede deraf
antage, at Havekulturen hos disse Folk har staaet højest i Middelalderen.
De tildels vel vedligeholdte Rester af mauriske Anlæg i Spanien give os
Vished herom, især det berømte Alhambra ved Granada, Alcazar ved Sevilla
samt Generalife. Alhambra bestod af flere søjlesmykkede Gaarde,
beplantede paa forskjellig Vis, som paa østerlandsk Vis vare brolagte med Mosaik,
undtagen paa de Steder, hvor Planterne stode; desuden fandtes der
Marmorvandspring og -ledninger, Tax- og Cypresplantninger, hvor man endnu viser
»Sultanens Cypres«, som siges at stamme fra Boabdils Dage. Ogsaa
Templerne havde Araberne smykket med Haveanlæg.
Vore Kundskaber om Haverne i det kristne Vesteuropa ere meget
tarvelige. Det er utvivlsomt, at hin Tids Stormænd benyttede de italienske,
mauriske og byzantinske Mønstre, hvortil vel Korstogene have givet særlig
Anledning, skjøndt en saadan Indflydelse allerede før den Tid gjorde sig
gjæl-dende. Frankerkongen Childebert (hvilken af de tre, der regerede fra 511—711,
det var, er uvist) havde ved St. Germain du Pres en stor Lysthave, som
vandedes ved en fra Seinen afledet Kanal. Det har vel næppe været andet,
end en regelmæssig, med Blomster prydet Frugt- og Krydderihave, og den
nævnes her ogsaa blot som den ældste bekjendte i Mellemeuropa. Karl den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
