Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - Middelalderens Haver - Renaissancens eller den italienske Stils Haver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
MIDDELALDERENS HAVER. RENAISSANCENS ELLER DEN ITALIENSKE STILS HAVER.
Stores Bestræbelser for Hortikulturen ere nøje kjendte igjennem Historien, og
der fandtes efter al Rimelighed Mønsterhaver i Aachen, Ingelheim og andre
Steder. I Tyskland anlagde Hohenstaufere hist og her Haver ved deres Borge
efter Italiens og Orientens Mønstre. I Frankrig var Provence bekjendt for
sine smukke Haver, især Grev (»Kong«) Réné’s berømte ved Aix, eller Haven
la Baumette ved Angers, anlagt ved en naturlig Klippegrotte og med
naturlige Buskvæxter af samme »Kong René«; det er denne Have, med hvilken
vor Digter Henrik Herz har gjort os bekjendt i sit lyriske Drama »Kong
Rénés Datter« og skildret paa en maaske noget for poetisk Maade, da
samtidige Efterretninger om Datidens Haver tillade os en nøjagtigere Forestilling
om deres Udseende; Boccaccio beskriver saaledes i Indledningen til sin
De-cameron en Have fra det 14de Aarhundrede (maaske Rinucinis, den nuværende
Palmieri de tre’ visi ved Florens) med lige Alleer, omgivet af Rosenhække
og med en mørkegrøn Plet Grønsvær, hvori Tusinder af Blomster voxede, og
hvor der var Fontæner paa Søjler og skjulte Vandledninger. Men han beskriver
ogsaa en naturlig, med Hundreder af Dyr forsynet Park. I Almindelighed vare
Middelalderens Lysthaver smaa og lignede mere de orientalske end de romerske.
Ogsaa udenfor Europa kjende vi noget til den Tids Haver, nemlig de,
som de spanske Erobrere forefandt ved Perus og Mexicos Fyrstepaladser.
Juan de Sarmiento og Polo de Ondegardo, som besøgte Peru endnu paa Pizarros
Tid, berømme især Inkaernes Opholdssted i Yucay ved Cuzco. Der fandtes
skyggefulde Hegn, Blomsterhaver, Bække og Kanaler. De skjønneste Blomster
og nyttigste Væxter vare naturtro eftergjorte i Guld og Sølv og anbragte i
Bedene; især vakte en saadan kunstig Maisplante deres Beundring.
I Mexico anlagde Kong Netzahualcogotl Haver ved Tetzcotzinio, som
mindede om Semiramis’ hængende Haver i Babylon. 500 Trin førte op til
Toppen, hvor Hovedbygningen stod; en mægtig Akvadukt tvers over en Dal
tilførte Vandet, og Haven var smykket med Figurer, ja endog med udhugne
Klipper. Den største Pragt udfoldedes dog i Kejser Montezumas Haver ved
Slottet Chapoltepec; Arealet var fire spanske Mil i Omkreds. Fra disse ere
især Resterne af en Plantning Sumpcypresser (Taxodium distichum) berømte;
Alexander Humboldt anslaar deres Alder til over 1000 Aar. Medens
Bygningerne bleve restaurerede i Slutningen af det 17de Aarhundrede, var dette
først langt senere, nemlig under Kejser Maximilians korte Regering, Tilfældet
med Haverne.
Renaissancens eller den italienske Stils Haver. Med den nye Tids
Begyndelse udfoldede Havekunsten sig atter i Italien i en ny Skikkelse, den
saa-kaldte italienske Stil, der ligesom Renaissancens Bygningsstil var en
forandret Gjenopstandelse af den gamle romerske; Erindringen om Oldtidens
Villahaver gjenopfriskedes ved Læsningen af Plinius den Yngres bekjendte
Breve, og den Kunst, der frembragte en Michel Angelo, var ogsaa
frugtbringende for Havekulturen. Italiens Haver bleve igjen Mønsteret for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
