Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - Renaissancens eller den italienske Stils Haver - Rokokkotidens Haver - Den franske Havestils Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ROKOKKOTIDENS HAVER. DEN FRANSKE HAVESTILS TID.
395
den skal have været anset for den skjønneste Have paa denne Side af Alperne,
ligesom man mener, at Versailleshaven senere skal være anlagt tildels efter
dens Mønster. Som en Følge af denne Efterligning af italiensk Stil opstode
ogsaa paa denne Tid de saakaldte Orangener.
Rokokkotidens Haver. Det barokke i Havernes arkitektoniske og plastiske
Udsmykning blev i Renaissancetidens Slutning mere og mere fremtrædende.
Man fandt paa at dekorere med de mest eventyrlige Skikkelser, saasom
vandspyende Geder og Slanger, broget malede Hyrder og Hyrdinder, mærkværdige
Grotter med uhyggelig Belysning, kort sagt, en saadan Mængde Snurrepiberier,
som man næsten ikke saa Mage til i denne Periodes Bygningsarbejder.
Lejlighedsvis dekorerede endog Herskabet selv sin Have, idet man udklædt
som Hyrder og Hyrdinder opførte hele Scener i Havens Gange. Til Trods
for den bidende Satire, som Cervantes lod sprudle i sin Don Quixote,
vedvarede dette usunde Aandsliv dog indtil Enden af det 18de Aarhundrede, thi
vi vide, at endnu Marie Antoinette spillede »Hyrdinde« i Haven i Trianon.
Det vilde ikke være til nogen Nytte at opregne den Tids Bizarrerier her; vi
finde hist og her i gamle Slotshaver endnu Spor deraf. En væsentlig Bestanddel
af den Stils Haver var Labyrintherne, hvorved man mindedes Sagnet om
Theseus. Hvilket Indtryk disse Anlæg gjorde paa Samtiden, ses bedst af
endnu existerende Beretninger af Rejsende, som besøgte Haven til Villa
Palla-vicini ved Genua, som jo rigtignok ogsaa var storartet anlagt og især
henrivende ved sin mageløse Beliggenhed ved Havet; uden Omgivelsernes Ramme
vilde den tabe ganske betydeligt. Dog viser ogsaa vor Tid, at Smagen for en
saadan Stil eller ialtfald for Enkeltheder af den ikke ganske er gaaet tilgrunde,
hvortil vi i vor Omtale af den nyere Tids Haver senere komme tilbage. Den
forunderligste Forandring lede Haverne i Holland, hvis flade Terrænforhold
ikke vare uden Indflydelse paa Stilen. De hollandske Haver lignede næsten
et Skakbræt i Inddelingen; Grotterne vare smaa som Legetøj,
Husornamenternes Snirkler og Buer gjentoge sig i Hækkernes Linier, og Bedenes Figurer
mindede om de samme Former. — Over hele Europa udbredte denne
Rokokko-stilens Smagløsheder sig og tiltoge endog i høj Grad, saaat en Vending maatte
indtræde; vi komme derved til en ny Periode i Havekunstens Historie, idet
vi vende os til
Den franske Havestils Tid. I Ludvig XIV.’s Regeringstid havde en
Slots-intendants Søn, André le Nötre, som først var Maler, senere Arkitekt,
skabt sig et Ry ved at anlægge Villa Ludovisi i Rom, hvortil han havde
skaffet sig Forkundskaberne ved i Vouets Atelier at øve sig i Udkast til
Haveanlæg og senere for Havestudiernes Skyld at arbejde i Rom. Ludvig XIV.
kaldte ham til at anlægge Haverne i Versailles. Han havde kort i Forvejen
anlagt Haven Fouquet i Vaux paa 800 Acres Land, hvilken Kongen imidlertid
kjøbte for 18 Mili. Francs. Nu skulde Versailleshaven overgaa baade denne
og alle øvrige, og le Nötre var Mand for at udføre det. Kongen var saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
