Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - Renaissancens eller den italienske Stils Haver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 RENAISSANCENS ELLER DEN ITALIENSKE STILS HAVER.
de langt senere anlagte Haver paa Monte Pincio, sande Mønstre paa en
Verdensstads regelmæssige Folkehaver og enestaaende ved deres
Terrasseanlæg og plastiske Udsmykning.
Udenfor Rom ere Villaerne ved Genua, Neapel, Florens, Isola bella
i Lago maggiore, Villa Melzi, Charlotta og Serbelone ved Lago di
Como bievne berømte. Dog tilhører ingen af dem den ældre Renaissance.
Omendskjøndt meget af Villaterrænet beslaglægges af brede Veje, Pladser,
Trapper og Vandspring, bliver der dog endnu en større Del tilovers til
Plantedækket, altsaa til Træ- og Buskplantningerne, Plæner og Blomster.
Arboreterne danne Alleer, Rotunder og Pladser overskyggede af Trærækker.
I Nærheden af Bygningerne anvendtes enten Træer med smaa eller tilklippede
Kroner, ikke sjeldent Oranger i Baller. Tidligere bleve Alleerne ikke
bo-skaarne, senere næsten altid. Terrassehjørnerne vare enten optagne af smaa,
i Hovedbygningens Stil holdte Havehuse eller af mindre Trægrupper.
Beklippede Hække begrænsede Vejene og Alleerne og omsluttede ofte Trægrupper
og Boskeiter. Ved Siden af de ogsaa i Rom i Baller dyrkede Oranger
begyndte ogsaa Indiens og Amerikas fremmedagtige Planter at vise sig, saasom
Agaver, Palmer o. a., da adskillige af Italiens botaniske Haver allerede den
Gang besade talrige exotiske Væxter. Af Træerne vare især Cypresser, Elme,
stedsegrønne Ege, sjeldnere Plataner fremherskende, og som levende Hegn
tjente især Laurbær, Prunus Laurocerasus, Myrter o. a. Blomsterfloret var
kun mere tilfældigt og temporært.
Det for den italienske Villahave mest karakteristiske bliver dog den
store Mængde arkitektoniske og plastiske Monumenter, der fandtes rundt om,
af hvilke der ofte var flere end Træerne selv; vi have allerede omtalt denne
Stils Fremkomst som en Efterligning af Villa d’Estes og Pamfilis Antiker.
Det for den fremmede mest fortryllende ved de italienske Haver vil imidlertid
altid være de herlige Omgivelser og Udsigtei* saa vel som den for ham nye
Vegetation. Ved en kritisk Undersøgelse tabe de betydelig.
Den italienske Villastil udbredte sig snart over hele Europa; alle fra
hin Tid indtil Ludvig XIV.’s Dage anlagte Pragthaver vare Efterligninger,
rigtignok oftest mindre rene. I Tyskland findes med Undtagelse
afWilhelms-höhe, hvor dog kun »Vandkunstene« ere italienske, næppe nogen saadan. I
Frankrig, hvor der under Henrik IV. anlagdes nogle store Haver, lykkedes
det bedre at overføre denne Stil. Den nævnte Konge lod nemlig sin Gartner
Claude Mollet anlægge Haven ved St. Germain med de sex Terrasser og
den bagved liggende Skov. En af Terrasserne havde et saakaldt parterre à
compartimens (bestaaende af’ geometrisk formede Partier) og en Labyrinth af
Hækker. Mollet har skrevet et illustreret Værk derom. Paa samme Tid
opstode ogsaa Haverne ved Fontainebleau, Tuillerierne og Palais du
Luxembourg, men ogsaa disse afvege ikke lidet fra de oprindelige Mønstre
i Italien. I de nævnte Haver fandtes der af Buxbom o. a. dannet Navnetræk
og Vaaben af Kongen og Dynastiets Medlemmer. Imidlertid overgik Haven
ved Kardinal Richelieus ny anlagte Ejendom Reuil dog langt alle disse, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
