Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - Den franske Havestils Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FRANSKE HAVESTILS TID.
397
Strenghed. Terrasserne maatte formedelst Terrænforholdene undgaas*) og
Trapperne erstattedes af Ramper, undtagen hvor de uundgaaelig maatte med,
men her anlagdes de da med betydelig Bredde og ganske flade Trin. De
italienske Havers ikke synderlig lange Alleer fandtes her igjen i betydeligere
Dimensioner, da de strakte sig ogsaa udenfor Haven og vare dannede af 4
til 12 Rækker Træer og ofte havde Form af Stjerner med Slottet eller andre
Partier som Midtpunkter. Avenue’en, den forreste Allee eller Opkjørslen,
er ejendommelig for den gammelfranske Stil og er formedelst sin grandiose
Karakter bevaret indtil vore Dage; zden endte sædvanlig i en større,
regelmæssig inddelt og med Fontæner smykket Plads foran Slottet og havde ofte
en bred Kanal i Midten. Skovpartierne vare forsynede med brede Veje,
Fortsættelser af Alleerne, som sædvanligvis endte i et »point de vue«,
Udsigtspunkt. Vejenes og Gangenes egentlige Bestemmelse at tjene Vogne og
Fodgængere til Afbenyttelse var ofte en ren Bisag, hvorfor mange, der aldrig
brugtes, vare bedækkede med Grønsvær. Foran Slottet, ud til Haven,
udbredte »Parterret« sig, delt i flere Hovedafsnit og enten beplantet med
Orangeeller Laurbærtræer eller aldeles uden Skygge, men havde sædvanligvis paa
Siderne de saakaldte »Quincunxer«, Træplantninger, hvor Træerne vare
ordnede paa en egen Maade, 5 og 5; Parterret indeholdt rigt smykkede
Springvand, Fontæner og Kaskader, men tillige meget brede Veje og Gruspladser
saavel som større Flader med i Snirkler plantet Buxbom. Disse Bede vare
aldrig beplantede med Blomster, men paa forskjellig Vis dekorerede med
kulørte Stene, farvet Sand, Arabesker af Glasperler, senere undertiden endog
med kunstige Blomster af Sëvresporcelæn. I de franske Haver vare fremdeles
»Vandkunster« en uundværlig Bestanddel, og da man ikke kunde opnaa saa
stor en Virkning ved Kaskader som i Villa d’Este og Aldobrandini, stræbte
man at imponere ved uhyre Vandspring, hvortil den paa den Tid meget
forbedrede Hydraulik meget bidrog. Kanalerne havde ofte en særdeles betydelig
Udstrækning; den store i Versailles er 5000 Fod lang og 1850 Fod bred, med
to Sidekanaler, hvoraf den fra Chantilly var 10,000 Fod lang og 250 Fod
bred. Store Haver, som Versailles, havde betydelige Strækninger af naturlig
Skov gjennembrudte af Veje og oplivede af Bygninger.
De i Haven liggende Alleer vare ofte ledsagede af høje Hækker, som
borttoge Udsigten til den ene Side; Træerne vare klippede i regelmæssige
Figurer, snart som Kegler, Pyramider, Kugler o. 1., snart med forenede Kroner.
Ofte vare Alleerne erstattede af de saakaldte Berceaux, det vil sige høje,
brede Løvgange af Avnbøg ofte baarne af et Lægteværk. Undertiden fandtes
ogsaa endnu mere storartede Løvhaller med salonagtige Udvidelser ligesom
hele Bygninger. Hækkerne vare ofte ved Vejene eller paa de Pladser, som
udgjorde Centrum for flere sammenstødende Alleer, bueformig gjennembrudte
*) Det eneste Terrasseanlæg er Orangeribygningen, som danner Basis for det store
Hovedparterre og prydes af to af Verdens skjønneste Havetrapper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
