Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - Den franske Havestils Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
398
DEN FRANSKE HAVESTILS TID.
og dannede en Hvælving eller vare ved Klipning oventil udsmykkede med
Taarne, Pyramider, Kugler o. 1.
Forsaavidt vare de nye Haver med deres Simpelhed i de store Træk
altsaa et Fremskridt i Sammenligning med de i forrige Afsnit skildrede, om
de end med deres kunstig udskaarne Træer og Buske ofte gik vel vidt. Men
man gik senere endnu videre; man dannede Labyrinther, Danse- og Spisesale,
Templer, Theatre (med Kulisser, Proscenium og Orkester) og søgte paa anden
Maade at efterligne Huse med Døre og Vinduer. Taxustræet spillede ved det
finere Kunstgartneri en stor Rolle, og, ihvorvel le Nötre aldrig yndede den
Pynt, var der dog mange Gartnere, som heraf dannede hele Dyreskikkelser,
der især yndedes i Sverig og Rusland, til hvilke Lande der solgtes mange
.aadanne tildannede Træer fra Handelsgartnere, der særlig havde lagt sig
efter dette.
Le Nötre var Helten paa sin Tid og havde et Ry, som vel ingen
Gartner eller Bygmester før eller senere har kunnet glæde sig ved; kun hvad
han eller hans Elever frembragte, kaldtes for smukt. I Frankrig vare foruden
Versailles Haverne ved Grand-Trianon, Marly, Chantilly, St. Cloud,
Tuille-rierne, Meudon o. a. hans Hovedværker; af Privathaver udmærkede sig især
den for Colbert anlagte Have ved Sceaux. I Italien overdrog Pave Innocens X.
ham Omdannelsen af Villa Pamfili (1650), og her har han fremdeles anlagt
Slotshaven i Turin; i England knyttes hans Navn til Greenwich, Jamespark i
London samt Moorpark og Chatsworth i Nordengland. — Hans bekjendteste
Elev var le Blond, som udkastede Planen til Peterhof ved St. Petersborg.
Som alt, hvad der kom fra det franske Hof, gjorde ogsaa den af
le Nötre udaf Renaissancestilen skabte, saakaldte franske Stil hurtig sin
Rundrejse i den civiliserede Verden og holdt sig, trods sin Mangel paa Sans for
Naturskjønhed, indtil henimod Slutningen af det 18de Aarhundrede; Frederik
den Store lod Haven ved Sanssouci anlægge paa denne Maade. I Italien
anlagdes i Midten af det 18de Aarhundrede Villa Albani i Rom og Villa
Caserta ved Neapel. Denne ny Havesmag medførte et Gode, nemlig en
forbedret Frugt- og Kjøkkenurtedyrkning, for hvis Skyld der fra Udlandet kom
mange fremmede Gartnere til Frankrig, dog tillige for at lære det finere
Kunstgartneri. Den franske Stil havde i Sammenligning med den italienske
den Fejl, at Haverne havde en altfor stor Udstrækning, hvorved de bleve
meget kostbare og uoverskuelige og ikke frembøde tilstrækkelig Afvexling i
Terrænforholdene, saaat man maatte tage sin Tilflugt til de kunstfærdigt
udklippede Træer o. 1.; desuden fordrede Stilen, at Udsigten skulde være
afsluttet, hvorfor de ikke kunde være anlagte paa Højder, ja undertiden laa
omgivne til alle Sider af Naaleskov. De kunde i deres Helhed ikke holde
sig, om end Enkeltheder af denne Stils Mønstre vel ville blive bibeholdte til
alle Tider.
De to væsenligste Forandringer led den franske Stil ved
Rokokko-smagens Tilblanding, som vel hidførte meget latterligt, men dog ogsaa en vis
Afrunding og Afvexling, der kun kunde virke heldigt paa de stive Masser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
