Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - Den franske Havestils Tid - De landskablige Havers Fremkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE LANDSKABLIGE ELLER NATURLIGE HAVERS FREMKOMST. 399
— samt ved Hollænderne. Disse sidste vare ikke til Gavn for Stilen; de
fuldstændiggjorde Hæksystemet indtil Utaalelighed, og der gaves ofte flere
Kanaler i deres Haver, end der var Veje; de beholdt de fra Italienerne
allerede antagne Former, og saaledes opstod af denne Blanding den saakaldte
hollandske Stil, som vandt megen Udbredelse i Nordeuropa. Hollænderne
fordreve saa temmelig de sidste Spor af Naturlighed, malede Træstammerne
hvide og udvidede Grottebygningerne af Sten og Muslingskaller saa meget,
som det vel var muligt. Et stort Fortrin havde de hollandske Haver
imidlertid: de besade et udmærket Blomsterflor. Denne besynderlige Stil har endnu
ikke ganske tabt sig, hvorom Haverne ved Villendorfes Brook vidne.
Vi ere nu tilende med de regelmæssige Stilarters Haver og skulle nu
gaa over til
De landskablige eller naturlige Harers Fremkomst. Det var med en næsten
exempelløs Pludselighed, at der skete et Omslag i Havestilen i det 18de
Aar-hundrede; den franske Stil havde udspillet sin Rolle. Hvad man vel kan sige
har bidraget noget til Afskaffelsen af de stive, unaturlige, franske Haver, er
Malerkunsten, hvis glimrende, især hollandske Udøvere i Landskabsmaleriet
have fremmet Sansen for det skjønne i Naturen og vakt Lysten til i
Have-anlægene at se dette repræsenteret.
Det første vellykkede Forsøg gjorde Digteren Pope, idet han 1716
anlagde sin Have i Twikenham paa landskablig Vis. Han havde i Forvejen
tilligemed Digteren Addison publiceret sine Ideer om Naturhaver, men det
kun 2 Acres store Stykke Land, han havde at raade over, tillod kun en
mangelfuld Udførelse af hans mange store Anlægsplaner. De første større
Haver af dette Mønster var Prinsen af Wales’ Have i Charletonhouse og
den store Claremontpark, begge anlagte af Landskabsmaleren Kent. De
vare imidlertid ingenlunde fuldkomne Repræsentanter for Stilen, dertil var
man ved deres Anlæggelse gaaet for empirisk frem; men da fremtraadte i
1750 Brown som Landskabsgartner og erhvervede sig snart et ganske
ualmindeligt Herredømme paa sit Omraade, skjøndt han egentlig ikke kan
siges at være i Besiddelse af nogen fremragende Smag eller Originalitet.
Hans Anlæg karakteriseres ved den smalle, ensformige Træplantning, som
omgiver hele Haveterræuet uanset dettes Størrelse; indenfor denne gaar en
Vej helt rundt, der sædvanligvis et Par Gange berører en kunstig, ikke
rindende Flod, der deler Parken, som i sin Midte indeholder flere runde eller
ovale Trægrupper; Forgrund og Midte ere ens behandlede. Brown forstod
imidlertid med et vist Mesterskab at gjøre Terrænet kuperet og afvexlende
ved at anlægge Søer, Dale og »Floder«, og denne sin Tids første Havekunstner
bør derfor trods sine Fejl ikke undervurderes. Den Brownske Stil fandtes
snart at være kjedelig; William Chambers indførte derfor den saakaldte
engelsk-kinesiske, hvortil han havde taget Motiver fra det Studium over
de kinesiske Haver, som han havde anstillet i Kina selv; denne nye Stil
udmærkede sig ved sin Mangfoldighed af kunstige Klipper, Guldfiskedamme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
