Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - De landskablige Havers Fremkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE LANDSKABLIGE ELLER NATURLIGE HAVERS FREMKOMST.
403
under Seinepræfekten Haussmann forskjellige, havemæssig udstyrede Pladser i
Byen selv, de saakaldte »Squares«, derpaa dannedes Bois de Boulogne
og Bois de Vincennes, og endelig anlagdes i 1867 ved Verdensudstillingens
Aabning over Hals og Hoved det i gartnerisk Henseende bisarre Underværk
les Buttes Chaumont.
Man vilde skabe noget mærkværdigt, hidtil uset, og opnaaede det ogsaa
fuldkomment med uhyre Midler, ja man kunde næsten sige med Ødselhed.
Selv om vi her, naar Talen er om Pariseranlægene, som skulde more et
forandringslystent, i høj Grad aandelig bevæget Folk og ligesom spare det Rejser
i fremmede Lande ved at fremføre udenlandske Scener for det, maa anlægge
en anden Maalestok end ellers ved Landskabshaverne og derfor kalde meget
godt, som vilde være mindre vel anbragt andensteds, maa man dog indrømme,
at der i disse Anlæg er meget unaturligt og usandt. Hvor de parisiske
Havekunstnere forefandt et stort, noget ujevnt og skovbevoxet Terræn, saaledes
som i Bois de Boulogne og Bois de Vincennes, der nærme Anlægene
sig langt mere til Idealet af en Park, hvilket især gjælder om den sidstnævnte,
skjøndt Klippepartierne ikke findes der, og Skoven er mindre rigt smykket
end den førstnævntes. — Vandanlægene i Paris ere gjennemsnitlig mangelfulde
og taale paa ingen Maade nogen Sammenligning med dem i nogle af de nyere
engelske Parke eller med Sckells, Pücklers - Muskaus og Lennés. Derimod
ere Vandfaldene, især i Bois de Boulogne og de endnu dristigere og vildere
i les Buttes Chaumont, mesterlige og naturtro.
Fortrinene ved Paris’ Anlæg kunne i Korthed siges at være følgende:
1) Dristighed i Ide og Storartethed i Udkast; 2) den overordentlig fuldkomne
tekniske Udførelse af Vejbygning, Vandledning, Vanding, Plantning af store
Træer, Plænernes og Stammernes Beskyttelse ved Jernindfatninger o. s. v.;
3) den mesterlige Bygning af Klippepartier, Grotter og Vandbassiner; 4) den
udstrakte, tildels forsøgsvise Anvendelse af talrige, forskjellige Frilandsvæxter;
5) endelig have disse Anlæg vist, at selv middelmaadige og fejlfulde
Haveanlæg ved fortræffelig Pasning ikke blot kunne blive udholdelige, men endog
kunne behage det store Publikum. — De Fejl, som klæbe ved Pariseranlægene,
turde lade sig sammenfatte saaledes: 1) Paatvungne naturlige Former,
voldsomme og til Stedets Karakter ikke svarende Jordbundsforandringer, som kun
gaa ud paa at frembringe noget aparte; 2) en i mange Tilfælde ganske
naturstridig Udførelse af de kunstige Overfladeforhold; 3) Bestræbelse efter at
fremstille det usædvanlige i Naturen, hvad der kun med Vanskelighed eller
slet ikke lader sig udføre; 4) ingen Agtpaagivelse af den i Træplantningerne
sande (saakaldte maleriske) Naturskjønhed samt Lysspredning ved altfoi’ stor
Isolering af Træer og Buske; 5) Miskjendelse af den sande Skjønhed i
Blomster og Bladplanter ved Masseanvendelse og Ophævelse af Enkeltvirkning,
saavel som unaturlig Ordning af (blomstrende) Planter i naturlig
Opstillingsform (foran Buske, omkring Træer o. 1.).
Vi have allerede tidligere nævnt de engelske Haver, og sagt, at de
indtoge et meget højt Trin i Fuldkommenhedens Stige; foruden Sir Joseph
26*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
