Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - De landskablige Havers Fremkomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
DE LANDSKABLIGE ELLER NATURLIGE HAVERS FREMKOMST.
Paxton, Krystalpaladsets Bygmester, Skaberen af det nye Chatsworth samt
af Renaissanceanlægone i Sydenham, har England ingen betydeligere Navne
at opvise. I Europas øvrige Lande har den landskabelige Stil allevegne, hvor
Vegetationen tillader det, funden Indgang, mindst maaske i det forældede
Spanien og Portugal, hvor den gamle Stil endnu har holdt sig.
Af nyere Haver udenfor Europa, hvorom vi endnu ikke have talt,
gjæl-der det om Ægyptens, at de af Khediven ved hans Lystslotte anlagte, ere
udarbejdede af indkaldte franske Gartnere; den berømteste er Schubra paa
en 0 i Nilen ved Kairo. Persiens Haver ere orientalske.
I Amerika har Havekunsten taget samme Udviklingsretning som i
Europa især som i Moderlandet England. Det mest storartede af de nyere
amerikanske Anlæg er den kolossale Centralpark i New-York, en af Verdens
største og skjønneste Folkehaver, anlagt af Tyskeren Olmstedt. I Cincinati
findes den af Adolf Strauch anlagte, ligeledes overordentlig skjønne og
hensigtsmæssige, parkagtige Kirkegaard Spring-Grove. I Filadelfia findes
den 300 Acres store, ved Floden liggende Fairmontpart. Den bekjendteste
amerikanske Landskabsgartner er Arkitekten og Pomologen Downing. — I
de hede Egne spille Haverne overhoved en mindre Rolle; vi skulle kun nævne
Brasilien, hvor vi langs Bugten ved Rio Janeiro finde mange, prægtige Haver,
saa vel som i Rio selv.
Endelig kunne vi ikke undlade at omtale Kinas og Japans Haver,
der jo, som vi allerede have set ved tidligere Lejlighed, idetmindste delvis
have tjent til Mønster for europæiske Haver. Hvad mange efter Missionærernes
og Chambers Meddelelser havde antaget for Opdigtelser, have de nyere
Rejsende samt Krigene i Kina vist at være fuldkommen paalideligt, kun have
de derværende Landskabshaver ikke den Udstrækning, som man efter hine
Skildringer kunde antage. Humboldt har berettet følgende før Kristi Fødsel
skrevne, aandfulde Bemærkning af Lieu-Tschung angaaende Haverne i Kina:
»Den Mangfoldighed, som er den fri Naturs Hovedfortrin, maa (ved
Anlægningen af Haven) søges i Valget af Terrænet, i Afvexlingen af Høje og Dale,
af Bække og Søer dækkede af Vandplanter; al Symmetri er trættende, og
der avles Lede og Kjedsomhed i de Haver, hvor Anlæget forraader Tvang og
Kunst.« Haverne i Kina, der synes at være ligesaa gamle som dette Lands
Kultur, bestaa af en Dam som Hovedparti med en lille Bæk som (i al Fald
tilsyneladende) Tilløb; deri findes Klippeøer forbundne med Kysterne ved Broer.
En mærkelig Yndlingsdekoration ere de i Potter anbragte Dværgtræer, der
ere opstillede i Husets Nærhed og i Modsætning til den i Haverne ellers
herskende Formfrihed beklippede i allehaande Figurer. Klipper og Grotter
holdes for saa nødvendige, at det endog er bleven et Livserhverv at være
Klippebygger. Man fortæller, at de kinesiske Havekunstnere maa ligesom
deres europæiske Kolleger bestaa en Examen, hvilket jo, naar man kjender
lidt til de der herskende Forhold, kan synes rimeligt nok. Haverne ere fulde
af Bygninger og indeholde ogsaa smaa Templer for Husguderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
