Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - De landskablige Havers Fremkomst - Den danske Havekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
DEN DANSKE HAVEKUNST.
højere Grad Blomsteravl end Kineseren. Ogsaa i Japan ere Dværgtræerne
yndede og almindelige.
Den danske Harekunst. I det foregaaende have vi ikke med et Ord
nævnt vort eget Fædreland; vi komme nu til at betragte det lidt nærmere.
Det er af flere Grunde sandsynligt, at vore ældste Forfædre næppe
have kjendt til andre Haver end Kaalhaver, og det er, som Etatsraad Thaarup
siger i sine »Materialier til den danske Stats Havekulturs Historie og
Statistik«, vistnok Munkene, man skylder, at større Havekultur fik Indgang og
Udbredelse, og Kundskaben om de ældre Tiders Havevæsen hente vi derfor
rigeligst i Beretningerne om Klostre og Borae. Biskop Absalons Ven Abbed
Wilhelm til Ebelholt skal have indført Salat foruden mange Slags Frø og
Aflæggere til Forædling. Ved alle Klostre i Landet var der anlagt Haver,
og hvorledes disse samt Slottenes og Borgenes have været, beskafne, ses af
Vedel-Simonsens Beretninger herom. Han siger: »Inderst ved
Hovedbygningen selv, ja stundom endog indenfor Gravene, og derhos som oftest
imod Syd, laa Gaardens Frugt-, Humle-, Kjøkken- og Blomsterhave. Allerede
i det 12te saavelsom i det 13de Aarhundrede lagde Munkene sig efter at
forplante alle Slags Kjøkkenurter og Frugttræer herind fra Udlandet; det samme
var ogsaa Tilfældet med Pilegrimmene, der vendte tilbage fra Rom og
Jerusalem. Derfor nævnes her ogsaa alt i det 13de Aarhundrede Havehuse og
Abildgaarde, pomaria, Æbler og Pærer; .... ogsaa Vingaarde (vineæ) nævnes
herinde i det 13de Aarhundrede, saavelsom i det 14de Vinbjerge, og
formodentlig forstaas derved enten Abildhaver, af hvis Frugter der pressedes
Most, som brugtes her i Norden i Stedet for Vin, eller maaske snarere
Humlehaver, hvis Frugt gjorde Øllet berusende, og for hvilken Urt de manglede et
Udtryk i deres romerske Brevstil. Imidlertid nævnes dog allerede i Kong
Hans’ Tid en virkelig Vingaard med dens Druer i Kjøbenhavn, hvoraf
nuværende Vingaardsstræde har sit Navn . ..« Om Blomsterhaver bemærker
Vedel-Simonsen, at ligesom den fynske Bonde eller Almue endnu kalder alle
Blomster uden Undtagelse for Roser, derimod de vilde, ægte Roser for
Rosentorn, saaledes bleve ogsaa Blomsterhaverne i gamle Dage kaldte Rosengaarde
eller Rosenhaver.
I Kong Kristian II.’s Tid indkaldtes hovedsagelig ved hans Dronning
Elisabeths eller maaske Sigbrits Indflydelse endel Hollændere, som paa et dem
indrømmet Areal paa Amager skulde gjøre sig og Landet deres Kundskaber
frugtbringende; de virkede ogsaa som Lærere i deres Kunst. En anden Koloni
af Hollændere nedsatte sig paa Sprogø og kom senere til Botø paa Falster.
Kong Kristian III. udstedte en Lov om aarlig Udredelse af forskjellige
Haveprodukter, og denne Befaling gjentoges og skærpedes af Kristian IV.,
ligesom der i Kristian V.’s danske Lov findes Paragrafer af samme Indhold.
Den første danske Havebog er Johan Dornitzers »nyttige Plantebog«,
Kjøbenhavn 1635, der imidlertid kun er en Oversættelse af et tysk Arbejde fra
1550; som en Prøve paa denne Bogs Aand skal anføres følgende gode Raad:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
