Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Havekunstens Historie - Den danske Havekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN DANSKE HAVEKUNST.
407
»Hvad skal man gjøre, at Harer ikke skulle beskadige Træer? — Spyt i
Hænderne og bestryg Træerne dermed, det hjælper.« Øen Als var i
Slutningen af det 17de Aarhundrede af Vigtighed i vort Lands Havekulturs
Historie, især for de derværende, store og udmærkede Frugttræskoler, der
grundlagdes af Vestphaleren Peter Vohtman, hvis Familie i flere Led
vedligeholdt et stort Navn paa dette Omraade. Fra den Tid af kan man sige,
at Havedyrkningen blev almindelig over hele Landet, og den har i de følgende
Tider jevnt udviklet sig til det hæderlige Trin, den nu indtager; især have de
Bestræbelser, der ere gjorte af det kongelige Landhusholdningselskab og
Selskabet til Havedyrkningens Fremme, mægtigt indvirket i heldig Retning.
Om de for Tiden her i Landet bestaaende, større, ældre Haver kan man
sige, at de samtlige ere anlagte efter fransk Mønster altsaa i meget stiv Stil,
men at de atter ere forandrede efter den landskabelige Stils Fordringer; nogle
ere derved helt omformede, i andre findes endnu Partier, som have bibeholdt
det franske Præg. Dette gjælder om Frederiksborg, hvor Partiet foran
Slottet endnu er fransk og vedligeholdes i denne Stil; Fredensborg
Marmorhave er et smagløst fransk Anlæg; de lange Alleer, hvis grandiose Skjønhed
især forhøjes ved de idylliske Udsigter, ere Rester af samme Stilart og bleve
anlagte af den franske Arkitekt Nicolas Jardin. Mindet om Frederik V.
knytter sig til denne Have; han deltog personlig i Plantningsarbejderne tillige
med sine Kavallerer. Billedhuggeren Wiedewelt prydede Haven paa flere
Steder med Marmormonumenter. »Nordmandsdalen« er en ejendommelig,
ikke særlig smagfuld Ide; det er et cirkelrundt Parti med en Mængde af Grund
udførte Statuer af norske og færøiske Bønderfolk i Nationaldragt; Frede
-riksberghave og Søndermarken blev i Aaret 1796 ff. af Slotsforvalteren,
den geniale Voigt, omdannet fra den stiveste franske til den landskablige
Stil; Rosenborghave »kan ikke fremvise landskablig Skjønhed«, siger den
afdøde, af den danske Havekunst højt fortjente Rudolph Rothe om den.
Den anlagdes 1604, og laa den Gang endnu lidt udenfor Byen, men blev
allerede 4 Aar efter lagt indenfor Voldene; Kong Kristian IV. har aabenbart
selv havt megen Del i dens Tilblivelse. Den offentlige Del af Haven,
»Kongens Have«, har endnu i de to store Alleer, Dame-og Kavallergangen, som
gjennemskjære den fra Øst til Vest, Rester af det gamle Anlæg.
Herkules-templet for Kavallergangens østre Ende er opført af Harsdorff, den deri
staaende Herkulesstatue er 1709 hugget i Florens af Baratta. De til denne
Have knyttede, udmærkede Driverier forsyne Hoffet.
Endel adelige Godser omkring i Landet have ogsaa betydelige
Haveanlæg knyttede til sig; om disse gjælder, hvad Stilen angaar, det samme som
vi allerede have bemærket ved de kongelige Haver: de landskablige Former
have for Størstedelen afløst de franske. Dette gjælder om Bregentved,
Gissel-feldt, Ledreborg, Glorup (hvor et Parti særlig kaldes »det franske Anlæg«)
og Knuthenborg.
Skjøndt vi i vor Fremstilling ellers ikke have omtalt andre Haver end
Lysthaver, kunne vi dog ved denne Behandling af vort Fædrelands Haver ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
