Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Indledende Bemærkninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skoven, dens Benyttelse, Fredning m, m.
Indledende Bemærkninger. Menneskenes Tilværelse og Velbefindende er
knyttet til visse Betingelser i Klimatet og ved Jorbunden, til en bestemt
fysi-kalsk Beskaffenhed af det paagjældende Land.
Skoven udøvei’ en overordentlig betydningsfuld Indflydelse herpaa.
Varme- og Fugtighedsforholdene, Vindenes Virkning, den større eller mindre
Afvexling i Jordbundens Beskaffenhed m. in. afhænge i væsentlig Grad af
Skovene. Det er Noget, som baade Historien og den daglige Erfaring lærer.
Under vore Bredegrader har Skoven ikke nogen væsentlig Indflydelse
paa Luftens aarlige Middeltemperatur, men derimod ganske vist paa
Varmens Fordeling efter de forskjellige Aarstider og efter de forskjellige
Tider af Døgnet. Paa Vegetationstiden fordamper der en overordentlig stor
Vandmasse i Skovene som Følge af Træernes Livsproces; saavel paa Grund
heraf som paa Grund af at Solstraalerne holdes ude er Skovluften om Dagen
altid køligere end Luften ude paa den aabne Mark; om Natten derimod, naar
Himlen er klar, finder det omvendte Sted; thi da holder Skovtaget den Varme
tilbage, der udstraaler fra Jorden. Hvad der saaledes gjælder om Dagen,
gjælder paa lignende Maade om Sommeren i Modsætning til de andre
Aarstider: medens den Varme, der holdes bunden i Skovene, bevirker, at Vinteren
først kan komme til at gjøre sig lidt senere gjældende, end hvor der ikke
findes Skov, vil paa den anden Side Foraaret først indfinde sig noget senere
i Skovegnene.
Temperaturforskjellen mellem Skov og Mark har til Følge, at der
hersker mere eller mindre vedholdende Luftstrømninger ligesom Tilfældet er ved
Havkysterne. Disse Strømninger have dog kun lokal Betydning; af større
Vigtighed er den Beskyttelse, som Skoven yder imod Storme, idet den bryder
deres Magt, formindsker deres Hastighed og derved svækker deres skadelige
Virkninger. Det er kun Skoven, der er i Stand til at sætte en Grænse for
det ødelæggende Flyvesands Fremtrængen fra Kysterne, og det er kun den,
der gjør det muligt for mange Egne at beboes. I højtliggende Bjergegne gaa
udmærkede Græsgange ofte til Grunde, fordi de miste den Beskyttelse, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
