Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Indledende Bemærkninger - Skovens Indflydelse paa Sundhedstilstanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. SKOVENES INDFLYDELSE PAA SUNDHEDSTILSTANDEN.
Skove tidligere ydede dem. Baade i Norge, i Schweits og i andre Bjerglande
har man gjort den Erfaring, at Grænsen for Jordens Dyrkning kommei- til at
ligge længere og længere nede efterhaanden som Skovene hugges bort oppe
paa Bjergene.
Man har meget ofte været tilbøjelig til at antage, at Skovene ogsaa
have Indflydelse paa Regnmængdens Størrelse i hvilketsomhelst Land. Dette
er utvivlsomt Tilfældet i Troperne, men derimod ikke i Mellem- og
Nordeuropa; thi her betinges dette Forhold af ganske andre Omstændigheder,
navnlig af den geografiske Beliggenhed, af den absolute Højde, af Jordbundens
Beskaffenhed og af den Vindretning, der er den herskende.
Der er derimod en høj Grad af Sandsynlighed for, at Vandmængdens
Aftagen i Floderne om Sommeren staar i Forbindelse med Skovenes
Ødelæggelse paa Bjergene, om end Flodreguleringen, Forbedringen i Agerbruget,
Afvanding af Moser m. m. spiller en vigtig Rolle herved. Jordbunden i Skoven
er nemlig løsere end Agerjorden, idet den er gjennemvævet af Trærødderne,
og Regnvandet trænger derfor hurtigere og lettere ned i en større Dybde.
Den er tillige i Almindelighed bedækket af et halvforraadnet løst Løvlag eller
af et Mostæppe, som er i Stand til i længere Tid at tilbageholde Vandet og
til igjen at afgive det lidt efter lidt.
Det er navnlig i Bjergegnene at Skovens Indflydelse i saa Henseende
gjør sig gjældende paa den mest fremtrædende Maade: hvor de her ere bievne
ødelagte som Følge af en ufornuftig Behandling, styrter Regnvandet og den
hurtigt optøede Sne uhindret ned ad Bjergene og oversvømmer de nedenfor
liggende Strækninger, medens Alt udtørres om Sommeren, naar Solen og
Vinden have fuldkomment fri Adgang til Jordbunden. Der haves mangfoldige
Erfaringer herfor fra alle Bjerglande.
Skoven kan betragtes som den naturlige Regulator for en ligelig
Fordeling af Vandet og derved som Betingelsen for et ordnet Jordbrug i alle de
Egne, der ligge indenfor et vist Flodomraade.
Af hvad der her er bleven bemærket, kan man let slutte sig til, hvilke
Forandringer der maatte indtræde med Hensyn til Jordbundens Beskaffenhed,
navnlig i Bjergegnene, hvis man overalt huggede Skovene bort og forvandlede
Bjergene til nøgne Stenmasser. Følgen heraf vilde tilsidst blive den, at disse
Egne maatte opgives som ubeboelige, et Forhold, der virkelig allerede er
ind-traadt i visse Alpeegne. Menneskene maa da forlade deres Hjem og give det
til Pris for Vandets Ødelæggelser.
Skovene forbedre Jordbundens Beskaffenhed derved at deres rige
Affald forvandles til Muld, og det er ved talrige Undersøgelser blevet tilstrækkelig
godtgjort, at de paa denne Maade tilføre Jorden mere Humus, end de
berøve dem under deres Væxt. Det er navnlig længst uddøde Skove, vi have
at takke for den Muld, der findes i Jorden, og som gjør vore Agre frugtbare.
Skovenes Indflydelse paa Sundhedstilstanden. Det er godtgjort, at Luften
er sundere paa Landet end i de større Byer; thi om dens Ilt end overalt er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
