Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Skovens Udbredelse; Træarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
SKOVENES UDBREDELSE. TRÆARTER.
hvis Overskridelse dræber dem. Jordens mineralske Beskaffenhed, dens
Skraa-ning og Fugtighed, dens Beliggenhed med Hensyn til tørre eller fugtige Vinde,
ligesom ogsaa Højden ovei’ Havet, foranledige desuden talrige Indskrænkninger
i de enkelte Træslags Udbredelse, og disse kunne kun tildels overvindes ved
Understøttelse fra Menneskenes Side: ved Akklimatisering.
Begge Polarkredsene savne egentlige Skove. Hvad der kaldes
saaledes i Grønland er kun en poetisk Opfattelse af nogle Smaabuske i de mere
beskyttede sydlige Fjorde.
En Linie, som gaar fra 68° nordlig Brede i det nordvestlige Europa,
gjennem 66° i Siberien, 61° og 62° i Kamschatka, 61° i det nordvestlige
Amerika og 57° i Labrador, betegner omtrent den nordlige Grænse for
Træ-væxten. Kun der, hvor Tilstedeværelsen af betydelige Vandmasser i Floder
og Søer gjør Temperaturen noget mildere, og hvor samtidigt omgivende
Bjergmasser tage af imod Vinden, strækker Skovgrænsen sig lidt højere imod Nord.
Paa den sydlige Jordhalvkugle findes der kun sjeldent nogen Skovvæxt
paa Øerne, der ligge Syd for den 50de Bredegrad.
Den tempererede Zone udmærker sig ved sine Løvtræ- og
Naale-træskove. I Europa bestaa disse sidste fornemlig af Slægterne Gran (Picea),
Ædelgran (Abies), Lærk (Larix) og Fyr (Pinus). Paa den sydlige Halvkugle
ere de beslægtede Arter af Araukarierne og Podokarperne de fremherskende.
De europæiske Løvtræskove bestaa navnlig af Kopulifeerne (Eg og Bøg),
Be-tulaceerne (Birk og El) og Korylaceer (Hassel og Avnbøg). Imellem disse
Træer findes der blandet forskjellige Pilearter (Poppel og Pil) samt Alm
(Ulmus), Løn (Acer), Ask (Fraxinus), Lind (lilia) og Røn (Sorbus). I det
østlige Europa optræder Linden som selvstændigt Skovtræ og danner her
større sammenhængende Skove.
Den varmttempererede Zone — i Europa f. Ex. Landene omkring
Middelhavet — fremviser en stor Mængde Trævæxter med læderagtigt,
giindsende og stedsegrønt Løv; de høre til forskjellige Plantegrupper.
Foruden flere Arter af Fyr findes her saaledes stedsegrønne Ege, Laurbærtræet,
Buxbom, Granatæbletræet, Oranger m. fl.; imidlertid danne disse kun sjeldent
egentlige Skove.
Hvor smukke Skovene i den koldttempererede Zone end ere, er der
dog noget ensformigt ved dem. De fleste bestaa kun af et eller to Slags
Træer, og selv i Blandingsskovene er der i det højeste 10 til 15 forskjellige
Arter. Deres Løv er meget simpelt formet, Blomsterne ere uanselige, og
Frugterne ere baade ubetydelige at se til og kun meget lidt anvendelige.
Den tropiske Zones Skove frembyde derimod en ganske overordentlig
Rigdom baade paa Arter og paa Former: der er Palmer og Laurbærtræer,
Myrther og Brødfrugtræer, Ibentræer, Terebinther, Figentræer, Cedre,
Bom-baceer og mange andre, og de forekomme ofte i Hundreder af forskjellige
Arter paa et forholdsvist begrænset Omraade. Bladene have fordetmeste en
smuk Form; Blomsterne optræde undertiden i en saa stor Rigdom og med
saa prægtige Farver, at Bladenes Grønt næsten ganske forsvinder.
Frugter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
