Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Skovens Indflydelse paa Sundhedstilstanden - Skovens Udbredelse; Træarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOVENS INDFLYDELSE PAA SUNDHEDSTILSTANDEN. SKOVENS UDBREDELSE. TRÆARTER. 411
tilstede i det samme Forhold, blander der sig dog en stor Mængde
forskjelligt-artede Bestanddele med Luften i Byerne, saaledes som Røg fra Fabriker og
Værksteder, Uddunstninger fra Kanaler og Kloaker m. m. Planterne, og
navnlig Træerne, have faaet tildelt den Opgave at suge de fleste af disse
Bestanddele til sig og derved holde Luften ren.
Det Fortrin, som Landluften har i denne Henseende, er tilstrækkeligt
og overalt bekræftet af Statistiken. Det er derfor med god Grund, at de
store Stæder anstrenge sig efter bedste Evne for at tilvejebringe en frisk og
sund Plantevegetation indenfor deres Omraader, da det derved tildels vil
lykkes dem at erstatte Savnet af Skov: jo større Haveanlæg, jo større Antal
Træer der plantes paa offenlige Pladse og Gader, desto bedre vil ogsaa
Sundhedstilstanden blive.
Skovenes væsenligste hygieiniske Betydning ligger i den allerede
omtalte Regulering af Luftens Varme og Fugtighed. Det er bekjendt, hvilke
skadelige Indflydelser pludselige Overgange i saa Henseende udøve paa den
almindelige Helbredstilstand, og enhver Læge vil kunne bekræfte, at Sygdomme
optræde i største Mængde paa de Aarstider, hvor der er betydelige Omslag i
Vejret. Skovene beskytte ligeledes kraftigt imod den tørre og skarpe
Nordostvind, der saa ofte foraarsager Betændelser i Aandedrætsorganerne. Naar
denne Vind paa sin Vej træffer en større Skov, optager den her en betydelig
Mængde Fugtighed og Varme, hvorved dens skadelige Virkninger svækkes.
Desuden brydes Vindens Kraft i Almindelighed af Skoven, og en Masse fint
fordelte Stoffer, som Vinden fører med sig, saasom Sand, Støv, Røg o. 1.
holdes tilbage af Skoven, der altsaa kommer til at virke som en umaadelig
Sigte. Det vil maaske være bekjendt, at Ophold i Naaletræsskove almindeligt
antages for at være særdeles gavnligt for Mennesker, der lide af Gigt.
Skoven bar endvidere en mærkelig Indflydelse paa Menneskets Sind.
Den, der bor i en Skovegn, er som oftest mere snarraadig og har et mere
aabent Blik for Naturens Skjønheder end den, der boer paa Sletten.
Skovenes Udbredelse; Træarter. De vigtigste Arbejdere i Skovenes
Værksteder ere Træerne; dem underordnede ere Buskene: de ere begge træagtige
Planter, der for Størstedelen bestaa af Ved eller Træ.
Vedet behøver i Almindelighed en Tid af mindst tre Maaneder for at
modnes, det vil sige for at opnaa en tilstrækkeligt høj Grad af Haardhed. I
de Egne, hvor Temperaturen efter kortere Tids Forløb end disse tre Maaneder
synker ned under Frysepunktet, vil ingen Trævæxt mere kunne trives: de
saftfyldte Skud, der endnu ikke ere modnede, ville fryse bort. En lignende
Hindring for Plantevæxt findesi Stepper og Ørkener: naar der ikke er tilstrækkelig
Fugtighed tilstede, eller naar den ikke vedvarer længe nok til at Vedet og
Knopperne til næste Væxtperiode kunne udvikle sig, vil ingen Skov kunne trives.
Foruden de her antydede naturlige Grænser for de højstammede
Skov-væxters almindelige Udbredelse findes der et Maximum og et Minimum i
Temperatur, hvilke iøvrigt ere meget forskjellige for de forskjellige Væxter, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
