Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Danmarks Skove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
DANMARKS SKOVE.
Danmarks Skove. Danmark har i de ældste Tider været meget skovrigt.
Medens der nu kun findes Skove paa Øerne og paa Østkysten af Jylland, har,
efter sikre Kjendemærker, ogsaa den vestlige Del af Halvøen været skovbevoxet.
Af gamle Dokumenter ses det, at der endnu henimod Slutningen af det 17de
Aarhundrede har været Skove i Omegnen af Ringkjøbing og ligeledes i
Thisteds og Hjørrings Amts vestlige Del. Det Areal, Skovene dengang indtoge,
var i Forhold til Befolkningen saa stort, at Enhver med Lethed kunde faa
sine Fornødenheder i den Retning tilfredsstillede, og det var hovedsagelig kun
til Græsning og i Oldenaar til Føde for Svin, at Skovene havde nogen
Betydning. Efterhaanden som Skovene ved Menneskenes, Vindens og Ildens
forenede Virksomhed bleve ødelagte, begyndte de at faa nogen Betydning.
Under Kristian V. udkom 1670 den første egentlige Skovforordning, hvori
fandtes Bestemmelser om Hugst, Beskjæring af Træerne, Plantning m. m.;
men det var egentlig først efterat den endnu gjældende Forordning af 27de
September 1805 var udkommet, at Skovødelæggelsen standsede. Ved denne
Lov blev det paabudt, at al den Grund, paa hvilken der 1805 fandtes
Overskov, for bestandigt skulde anvendes til Skovdyrkning. Fra 1733—1781
indførtes væsentlige Forbedringer i Henseende til de kongelige Skoves
Behandling, navnlig ved indkaldte tyske Forstmænd. Jægermestei’ Langen, som
tilligemed 8 unge Forstmænd 1762 blev indkaldt fra Hannover, lod paabegynde
en Opmaaling af Statsskovene. Fra hans Tid stamme endnu flere af de
smukke Bevoxninger i de nordsjællandske Skove, de saakaldte Langenske
Plantager. Statens Skove vare de første, hvor en ordnet Drift blev indført
og efterhaanden fulgte de private Skovejere efter. Her skal navnlig nævnes
Statsminister C. D. F. Reventlovs og hans Broder Joh. L. Reventlovs
Fortjenester. I deres Skove paa Brahetrolleborg og Christianssæde indførte de
en forbedret Skovdrift, navnlig i Henseende til Gjennemhugningerne, som har
tjent til Forbillede ved mange Skoves Behandling. Skovbruget staar nu paa
et højt Trin i Danmark og vistnok jevnsides med Tysklands og Frankrigs.
Siden 1785 har der været et Undervisningsinstitut for Skovbrug; først en
Skole i Kiel for de saakaldte »Feldjäger«, senere fra 1808—1832 et
egentligt Forstinstitut sammesteds, der stod under den fortjenstfulde Niemann.
1832 flyttedes det til Kjøbenhavn. Nu er Undervisningen for de
Skovbrugsstuderende henlagt til den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Danmark er nu et af Europas mest skovfattige Lande. I Henseende
til den Del, Skovene udgjøre af Totalarealet, staar Danmark lavest, idet de
nemlig her- kun udgjøre 4,6°/o. I Henseende til Skovenes Forhold til.
Befolkningens Mængde staai’ kun Storbritanien og Holland under det. For hvert
Individ af Befolkningen har Danmark kun 0,i9 Tdr. Land Skov, medens
Norge har 12, Rusland over 5, Tyskland omtrent 0,6, Frankrige 0,4i og
Holland 0,12 Tdr. Land.
Løvtræskove. Den langt overvejende Del af Danmarks Skovareal
er bevoxet med Bøgen (Fagus), som har den Evne at kunne taale Skygge i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
