Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Danmarks Skove - Norges Skove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS SKOVE. NORGES SKOVE
415
sin Opvæxt; den trænger sig derfor ind i Bevoxningen af de Træarter, som
ikke give stærk Skygge. Det er navnlig i de rene Egebevoxninger at den
fæster Rod, og mange ere de Skove, hvor Bøgen efterhaanden har
fortrængt Egen.
Af Løvtræerne er det næst Bøg Egen, som spiller den vigtigste Rolle;
den forekommer dog nu hyppigst blandet ind i Bøgeskoven eller med Bøgen
som Underskov, og rene Egeskove blive sjeldnere og sjeldnere.
Ellen (Alnus), som tidligere indtog næsten alle Mosearealerne i vore
Skove, bliver nu mere og mere sjelden, efterhaanden som en rationel
Afvanding bringes til Udførelse i vore Skove.
Det er navnlig Asken (Fraxinus), der indtager dens Plads, og dette
Træ er vel nu det hyppigst forekommende Løvtræ i vore Skove næst efter
de ovenfor nævnte. Men ligesom de andre lidet skyggegivende Træer
forekommer den dog sjeldent i rene Bevoxninger men hyppigst blandet med
skyggegivende Træer.
Af andre Træarter, som forekomme mere eller mindre almindeligt i
Skovene, men som oftest blandede med andre Træer, skal her nævnes Almen
(L/lmus), de tre Arter Løn (Acer), Birken (Betuba), Linden (Tilia),
Avn-bøgen (Carpinus) og forskjellige Poppel- og Pilearter (Populus og Salix).
Af vore Naaletræskove, der alle ere fremkomne ved Saaning eller
Plantning, udgjør Rødgranen (Picea excelsa) den største Del. Dernæst
følger Skovfyrren (Pinus sylvestris). Paa gode Jorder findes Lærk (Larix
europæa) og Ædelgran (Abies excelsa), den første mest blandet med andre
Træarter og under gode Læforhold, den sidste ogsaa udsat for Vinden,
hvorfor den fortrinligt egner sig til Lætræ ander passende Jordbundsforhold.
Ved de storartede Kulturer i Jyllands Hedeegne spiller
Bjergfyrren (Pinus montana), Hvid gr an en (Picea alba) og den østrigske Fyr
en vigtig Rolle.
Af andre Naaletræer dyrkes i Skovene kun Weimouthsfyr (Strobus
americana) og Balsam gran (Abies balsamea), men ikke meget hyppigt.
I Jyllands Hedeegne, enkelte Steder i Nordsjælland og paa Bornholm
forekommer Enen (luniperus communis) vildtvoxende; men den har ingen
synderlig økonomisk Betydning.
Endnu skal kun nævnes, at der i de senere Aar er paabegyndt
Plantninger af forskjellige udenlandske Løv- og Naaletræer, dog mest til Forsøg
og som Pryd i Parkanlæg, men flere af disse Træarter have dog rimeligvis en
Fremtid for sig i vore Skove.
Norges Skove. Skovarealets Størrelse i Norge er som ovenfor nævnt
anslaaet til 2200 geografiske Kvadratmil, men er iøvrigt vanskeligt at opgive
nøjagtigt, da en egentlig Opmaaling af Skovarealet aldrig har fundet Sted.
Noget egentligt rationelt Skovbrug findes vistnok kun faa Steder og datere
sig fra den nyeste Tid. Store Skovødelæggelser have fundet og finde endnu
Sted, idet det Træ, der egner sig til Salg, i Skovstrækninger som ligge
nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
