Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Norges Skove - Sverigs Skove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
NORGES SKOVE. SVERIGS SKOVE.
lunde bekvemt for Udførsel, borthugges, og Resterne saa faa Lov at skjøtte
sig selv o: Skoven forsvinder. Skovene trække sig derfor tilbage fra Kysterne,
Fjordene og Elvene til det indre af Landet, hvor det ikke kan betale sig at
hugge Træet, naar ikke Elve eller Kanaler muliggøre Flaadning og Transport
til Udførselsstederne.
Hvor vigtig en Rolle Skovene spille i Norge fremgaar af de umaadelige
Kvantiteter Gavntræ og Brændsel, der aarligt forbruges i Landet selv, foruden
de store Masser der udføres til Udlandet. De store Jernværker forlange store
Mængder af Trækul. Paa Landet bygges Husene i Almindelighed af Træ, ofte
ogsaa i Byerne; Træ benyttes til Broer, ja paa sine Steder i store Masser
tilVeje; naar hertil kommer de lange, strenge Vintre, hvor der i de nordlige
Egne fyres Dag og tildels ogsaa Nat i Ovnene, kan man forstaa, hvor stort
Forbruget maa være, men ogsaa hvor store Skovarealerne ere.
De to vigtigste Skovtræer i Norge ere Fyrren (Pinus sylvestris},
hvoraf skjelnes imellem flere Arter, der dog kun hidrøre fra det forskjellige
Voxested, og Rødgranen (Picea excelsd). Af disse leverer Fyrren det bedste
og meste Gavntræ til Bjælker, Brædder m. m. Af Granens Sortimenter skal
kun nævnes Mastespirene. Fyrren med sine dybtgaaende Rødder findes ofte
paa Vestsiden af Bjergene i fri Stilling, medens Granen med sine mere fladt
udløbende Rødder kun findes i sluttede Bevoxninger og paa mere beskyttede
Voxesteder. Af Naaletræer skal endnu kun nævnes Enen (luniperus’).
Af Løvtræer findes i det sydlige Norge Bøgen; den gaar paa Vestsiden
langt længere mod Nord end paa Østsiden. Den nordligste Bøgeskov ligger
c. 10 Mil Nord for Bergen og endnu paa 63° nordlig Brede findes enkelte
Bøge. Den er dog kun af underordnet Betydning. Egen gaar mod Nord til
c. 63° n. Br. (Søndmør). I ældre Tider skal der t. Ex. i Bergens Stift have
været Overflødighed af Ege, ligeledes i Nedenæs Amt, saaat der endogsaa
aarligt førtes nogle Ladninger Skibsbygningstræ til Holland. Nu er den ikke
mere saa almindelig. Birken er det almindeligste Løvtræ; det findes mest
spredt imellem andre Træer og danner ikke større sammenhængende Skove.
Den gaar højest mod Nord lige til Trævæxtens Grænse. Vedet anvendes til
Brændsel og Kulbrænding, Barken til Tækning af Huse og til Garvning. Af
underordnet Betydning er Ellen, Ahorn, Ask, Hægebærtræet og Røn m. fl.
Sverigs Skove. For disses Vedkommende er det ligesaa umuligt som
for Norges Skove at opgive den nøjagtige Størrelse, men man antager, at det
Areal, de bedække — som allerede nævnt — udgjør omtrent 2800 geografiske
Kvadratmil eller over en Trediedel af hele Sverigs Fladeindhold.
De svenske Skove bestaa navnlig af Fyr (Pinus sylvestris) og Gran
(Abies excelsd), der forekomme dels hver for sig i særskilte Skove, eller blandede.
De rene Fyrreskove følge ofte flere Mil de Sand- og Grushøjdedrag, der paa
adskillige Steder strække sig gjennem Landet, medens Granskoven trives bedre
paa den fugtige, stenede og lerblandede Jord. Taxtræet (Taxus baccata)
voxer kun enkeltvis i Skovene Syd for Dalselven, og den fordringsløse En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
