Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Skovens Forvaltning - Skovens Fornyelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
SKOVENS FORVALTNING. SKOVENS FORNYELSE.
derfor lige saa fordærveligt at tage dette Humuslag bort fra Skoven, som det
vilde være at berøve Markerne den Gjødning, der kjøres ud paa dem.
Løvtræerne, og af dem navnlig Bøg, Elm, Ask og Lind, stille de største
Fordringer til en humusrig Jord, og derfor forsvinde disse Træarter
efterhaanden paa de Steder, hvor Jorden berøves sin Humus, enten som Følge af
at Skovaffaldet føres bort eller ved ufornuftig Hugst, og derved bliver magrere.
I Danmark findes ikke den Rettighed til Benyttelse af affaldne Blade
og Skovbundens Mosdække (Strørettighed), som mange Steder i Tyskland
hviler paa Skovene og ødelægger dem. Regeringerne i Tyskland anvende
store Summer for at faa denne Servitut afløst.
Skovens Fornyelse. En af Forstmandens vigtigste Opgaver er at drage
Omsorg for at Skoven stadigt fornyes ved at der voxer nye Træer op i Stedet
for dem, der efterhaanden fældes, og han maa derfor kjende til ethvert
Træslags Egenskaber og Fordringer i dets Udvikling lige fra det kun er et Frø
og til det har naaet Fuldmodenheden.
Tidligere brød man sig kun lidet om at plante nye Træer. Naar man
havde borthugget de ældre, for at de kunde tjene enten tiFBrændsel eller til
Gavntømmer, overlod man det til de tilbagestaaende Træer at sørge for en
ny Opvæxt. Det eneste, man gjorde, var at lade nogle enkelte Træer blive
staaende, naar man ansaa dem for særligt egnede til at forplante sig, og at
man søgte at forhindre deres Beskadigelse ved at sætte svære Straffe herfor;
de vare i Almindelighed ligesaa grusomme og raa som de Aarhundreder, under
hvilke de bleve fastsatte.
Endnu idag bruges den naturlige Selvsaaning, hvor Forholdene
egne sig særligt hertil, og navnlig gjælder dette med Hensyn til Bøgen, da
dette Træ i sine første Leveaar ikke kan undvære Moderstammerne til Ly imod
Nattefrosten og Solen og ligeledes kræver en temmeligt fugtig Skovluft for at
trives. I de Skove, hvor en saadan Fornyelse af Skoven benyttes, borthugges,
naar der er Udsigt til et Frøaar, saa mange Træer af den sluttede Skov, at
Frøene kunne faa tilstrækkeligt Lys til at spire og trives i de første Aar.
Efterhaanden som Opvæxten bliver ældre og kraftigere, borttages da
Modertræerne lidt efter lidt i Løbet af en halv Snes Aar. Undertiden hugger man
ogsaa den modne Skov paa den Maade, at man lader Rækker (Kulisser) af de
ældre Træer blive staaende med visse Mellemrum, og af Kulisserne venter man
da Besaaning af de mellemliggende Striber (Aabninger). Men ogsaa ved disse
Fremgangsmaader griber den samvittighedsfulde Forstmand hjælpende ind, hvor
det er nødvendigt. Han lader Skovbunden bearbejde, saaat de nedfaldende
Frø lettere kunne komme ned i Jorden og blive i Stand til at spire.
Indtræder der ikke strax et godt Frøaar, og herpaa tør man .sjeldent gjøre sikker
Regning, saar eller planter han, thi hvert Aar, der hengaar inden
Skovforyngelsen tager sin Begyndelse, forsinker naturligvis det fremtidige Udbytte
af Skoven. De unge Planter blive tildels tagne fra saadanne Steder, hvor
de af sig selv ere skudte tættere op end heldigt er for deres videreudvikling;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
