Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Skovens Fornyelse - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOVENS FORNYELSE.
419
men Hovedmassen af dem hentes dog fra de saakaldte Planteskoler, hvorved
man forstaar Anlæg, hvor man har saaet de paagjældende Træarter, og hvor
man skjænker de opvoxende Træer en særlig Omhu. Det er navnlig Fyr,
men dog ogsaa Bøg, Eg og Gran, som man udsaar enten for at grundlægge
en ny Skov eller for at forynge en ældre.
Frøet af Naaletræerne indsamles af Folk, der besidde en særlig
Dygtighed til at gaa tilvejrs i Træerne og de hente da Lærke-, Fyrre- eller
Grankoglerne ned. Koglerne lægges derpaa i et Rum, der kan opvarmes,
Frøudtagningsrummet, hvor man ved en passende Varme bringer dem til at aabne
sig fuldkomment og at afgive Frøet. Ædelgranens Kogler behøve ikke at
behandles paa denne Maade; Birkekoglerne lade sig ogsaa trykke istykker med
Haanden, hvorpaa Frøene let kunne udskilles ved Sigtning. Naar man skal
rense Frøet, anvender man i Reglen særlige Rensemaskiner. Frø af Eg, Rødbøg,
Birk og Elm beholde ikke deres Spirekraft mere end et halvt Aar; Frøene
at Ahorn, Ask, Hvidbøg m. fl. kunne spire endnu efter et helt Aars Forløb,
Fyrrefrøene endog efter tre Aars Forløb. Mange Frø ligge længe i Jorden,
førend de begynde at spire; dette gjælder saaledes med Hensyn til Ask og
Hvidbøg. Forstmanden blander dem derfor ogsaa ofte strax efter
Indhøst-ningen med fugtig Jord, for saaledes at berede dem til Udsæd. Flere
Frøsorter blive biødede en Dagstid i Vand, førend de skulle udsaas.
Planteskolen er anlagt saaledes, at den af omgivende Skov er beskyttet
saavel mod raa Vind som mod altfor stærk Sol. Den gjennemskjæres som
en almindelig Have af lige Veje med Bede paa begge Sider, og her kan man
nu se de forskjellige Træarter grupperede. Planteskolens Jord er omhyggeligt
bearbejdet, befriet for Sten o. 1. samt ofte ogsaa behandlet med Gjødning af
det ene eller det andet Slags. De fleste Frø skyde om Foraaret op efter
fire eller sex Ugers Forløb, men der er dog ogsaa mange — saaledes som
Tilfældet er med Hvidbøgens og Askens — der ligge et helt Aar, inden de
spire. Næsten alle vore Skovtræer voxe kun forholdsvis meget lidt i deres
første Leveaar; men derpaa begynde de at skyde kraftigt opad, saaat de
endog undertiden i Løbet af en eneste Sommer kunne tiltage mere end en
Fod i Længde. Rødbøg og Ædelgran ere som unge Planter meget let
paa-virkelige af Vejrliget, baade af Hede, Kulde og Tørke. De Bede, hvor disse
Træarter ere saaede, ere derfor ogsaa i Almindelighed beskyttede med Granris,
ligesom det ogsaa kan være heldigt at træffe Foranstaltninger til let at kunne
vande de paagjældende Bede.
De fleste Forstmænd foretrække at beplante Aabningerne i Skoven i
Stedet for at besaa dem, da man lettere opnaar et godt Resultat ved at
anvende den første Fremgangsmaade. Nogle foretrække tre- til femaarige
Planter — navnlig ved Naaletræsplantning —; andre anse et- til treaarige
Planter for heldigere. Det er en Selvfølge, at man ved Udplantningen maa
sørge for, at Rødderne ikke blive fortørrede og iøvrigt saa lidt som muligt
beskadigede. Jo ældre de Træer ere, som man vil udplante, desto forsigtigere
maa man være ved Udplantningen; ofte lader man den Jordmasse, der omgiver
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
