Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Træernes Fældning - Sortering og Opstabling af Træet - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 TRÆERNES FÆLDNING. SORTERING OG OPSTABLING AF TRÆET.
være næsten umulig. Tømmer, der er bestemt til at flaades, bør helst hugges
om Sommeren; det bliver da mere fuldkomment tørt og saaledes lettere.
Aarstiden for Hugningsarbejderne er i Danmark sædvanlig Efteraar og
Vinter, naar Løvtræerne have tabt deres Løv. Arbejdskraften er da lettere
at skaffe tilveje og i mange Egne af Danmark vilde der opstaa stor Nød og
Elendighed, naar Husmand og Indsidder ikke om Vinteren kunde søge til
Skoven og der have en god Fortjeneste ved sit Arbejde.
Den sædvanlige Fældningsmaade er for større Træer den, at der saa
nær Jorden som muligt hugges en Kærv i Stammen. Denne Kærv maa vende
til den Side, hvorhen Træet skal falde. Paa den anden Side af Stammen
saves, med egne dertil indrettede Save, et vandret Snit og efterhaanden som
Saven trænger dybere ind, udvides Snitaabningen ved Hjælp af Jernkiler, der
hugges ind med Hamre, saaledes at Træet ikke kan klemme Saven. Naar
Savsnittet er tilstrækkeligt dybt, og Stammen ved Hjælp af Kilerne er bragt
ud af sin Ligevægt, falder Træet. Ved mindre Stammer, hvor kun lidt Ved
gaar tilspilde ved kun at bruge Øxe, hugges en Kærv i hver Side af Stammen,
saa nær Jorden som muligt.
Naar Træerne fældes paa denne Maade, bliver Stubben i Jorden, og
dette er en Fordel, naar Jorden ellers let vilde tabe i sit Sammenhold,
saaledes paa Sandstensbjerges stejle Skraaninger, eller hvor Jorden kan trænge
til ny Humustilførsel. Men man maa da passe nøje paa, at saadanne
raad-nende Stubbe ikke blive Ynglepladser for Biller, der snart vilde ødelægge den
opvoxende Ungskov.
Det Slags Øxer, som sædvanligt bruges i Skovene i Danmark, har
omtrent Form som en Kile, dog saaledes at den ene Side er noget afrundet.
De saakaldte Skovsave have forskjelligt formede Tænder, enten som
et M eller skraatliggende. I enkelte Egne bruges, naar Træernes Diameter
ikke overstiger 1 Alen, store Save, konstruerede som de almindelige Buesave,
men til at spænde med en Jernstang ved Hjælp af Møtriker, i Stedet for
ellers med en Snor. . I den nyeste Tid har man med Held anvendt
transportable Dampsave ved Fældning af Træer i usædvanlig stort Antal.
Naar det er fordelagtigt at benytte selve Stubbene, skrider man til
Rydning. Man bortskaffer da altid først Jorden fra Hovedrødderne, som
derpaa overhugges, og Stubbene bliver dernæst skaffet fuldstændigt bort ved
Hjælp af Ryddehakker, Jernstænger og Løftestænger eller ved særlige
Ryddemaskiner.
Sortering og Opstabling af Træet. Naar der ikke foreligger ganske
ejendommelige Omstændigheder, der kunne foreskrive en anden Fremgangsmaade,
betragter Skovbrugeren det altid som en Hovedregel, naar han skal sortere
Udbyttet af sin Skov, at først det egentlige Gavntræ bliver lagt til Side, og
det saaledes, at de værdifuldeste Stykker atter blive lagte for sig. Først naar
dette er sket, bliver Resten hugget til Brændeved. Forstmanden maa derfor
være saa bekjendt som muligt med, hvilket Slags Træ der fortrinsvis søges af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
