Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skoven, dens Benyttelse, Fredning m. m. - Driftsplanen - Træernes Fældning - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRIFTSPLANEN. TRÆERNES FÆLDNING. 425
angreb og Skovbrand, eller ogsaa ved en særlig Efterspørgsel efter et bestemt
Slags Tømmer (f. Ex. Jernbanesveller), hvor altsaa Øieblikkets pekuniære
Omstændigheder blive de afgjørende.
Ved Fastsættelsen af den aarlige Etat, som det kaldes, eller
Fastsættelsen af det aarlige Skovudbytte, gaar Skovbrugeren frem i den Orden, at
de Træer, der ere bievne beskadigede eller ere uddøde, først hugges. Dernæst
maa man lade saadanne ældre Stammer hugge, som staa i Opvæxten, og som
tidligere have gjort Tjeneste som Frø- eller Lætræer, men som vilde gjøre
Skade, hvis de bleve staaende endnu længere Tid. Derpaa hugges de aabne,
uregelmæssige Partier for at give Plads for nye og regelmæssige Bevoxninger;
ligeledes hugges saadanne yngre Træer, der vise sig forkrøblede, og som ikke
synes at kunne blive til nogen Nytte. Dernæst hugges de ældre Træer i den
sluttede Skov, hvis Tilvæxt er ifærd med at kulminere, og endelig foretages
Gjennemhugningerne, hvor Træerne staa for tæt ved hverandre til at de kunne
udvikle sig kraftigt. Vedholdende Frostvejr kan give Anledning til at en
Elle- eller Askemose bliver omhugget, idet det nemlig kun da kan blive muligt
at komme hen til saadanne Træer. I Bjergegne, hvor det kan ventes, at
Vinden vil kunne anrette Skade, gjælder det som Regel at lade de Dele af
Skoven staa længst, som tage det første Stød af mod Vindens Angreb, altsaa
under Rugningen at gaa frem imod Vindens Retning.
Træernes Fældning. De Træer, som skulle hugges, blive i Almindelighed
mærkede, enten med en Øxe eller med et lille Mærkjern, hvormed der kan
rives en Strimmel Bark af. I den ældre Skov, hvor man senere vil
kontrollere, at kun de saaledes mærkede Træer ere borttagne, mærkes Træet tillige
tæt ved Roden med et Stempel.
I Almindelighed udføres Hugningsarbejderne hertillands ved Arbejdere,
der arbejde i Akkord, eller sjeldnere — som ved de første Gjennemhugninger
i ganske unge Bevoxninger og ved Grenesavninger — for Dagløn. Paa større
Skovdistrikter, hvor der ere mange Arbejdsfolk, ere disse gjerne delte i Hold
paa 3 à 4 Stykker, som hvert har sin Formand, der er Regnskabsfører. Det
daglige Tilsyn med alle disse Arbejder føres af Skovfogder eller Opsynsmænd.
Ofte ei” der ved Skovene ansat faste Arbejdere, som imod fri Husleje og lidt
Jord føre Opsigt med Skovfreden og forøvrigt arbejde i Skoven som de andre
Arbejdere. I Tyskland gives undertiden ved store Hugster hele Arbejdet i
Akkord til en enkelt Mand, som da igjen sørger for sine Arbejdsfolk. I
Harzen danne Skovarbejderne egne Foreninger, der have deres Syge- og
Alderdomsforsørgelseskasse m. m.
Hvad angaar Aarstiden for Skovhugsten, da maa den rette sig efter
mange forskjellige Omstændigheder. Ofte maa Skovbrugeren vælge Vinteren,
fordi han kun da kan skaffe det nødvendige Mandskab. I mange Egne,
saaledes i de højere Bjergegne, kan der kun hugges om Vinteren, fordi
Tømmertransporten kun da er nogenlunde bekvem, medens den om Sommeren kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
