Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skovens Benyttelse - Træets Bearbejdelse - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆETS BEARBEJDELSE.
431
sorterede efter deres Tonehøjde og derpaa pakkede saaledes, at Stykker af
den samme Stamme om muligt komme i samme Pakke.
Til adskillig teknisk Brug er det fordelagtigere at spalte Træet i
Stedet for at save det, navnlig gjælder det, naar der skal forfærdiges
Gjen-stande af mindre Diameter. Ved Spaltningen blive Træfibrene ikke
beskadigede, og de beholde derfor deres fulde Fasthed og Elasticitet. Saadant
Spaltetræ bliver exempelvist benyttet til Hjulfælge, Tøndestaver o. 1.
samt til Spaanæsker. Ogsaa til Tændstikker, der jo bør være saa sejge,
at de ikke brække ved Afstrygningen, benyttes spaltet Træ. Vi faa længere
frem i dette Værk, under Fremstillingen af denne Fabrikationsgren, Lejlighed
til at omtale, hvorledes dette specielle Slags Spaltning foregaar.
En Anvendelse af Træ, som i de senere Aar har taget et-betydeligt
Opsving, er Tagspaansfabrikationen. Tagspaan tilvirkes i Almindelighed
paa tre Maader, idet de enten kløves ud eller høvles eller saves. Til Tagspaan
benyttes helst knastfrit, ligevoxet Naaletræ, eller Affald af Eg og Asp. De
kløvede Spaan tildannes i Almindelighed ved Haandkraft, de høvlede og savede
paa Maskine. Af de to sidstnævnte Slags bearbejdes der en betydelig Mængde
i Sverig. I Tyskland bruges en egen Art kløvede Tagspaan, som ere
betydeligt tyndere i den ene Side end i den anden. I den tykke Side er der en
Fals, saaat Spaanerne kunne falses i hverandre.
Da Danmark er et forholdsvis skovfattigt Land, saaat Hovedmassen af
vore Skovprodukter afsættes i Skovenes nærmeste Omegn, og da den største
Del af vore Skove bestaa af Bøg, der hovedsagelig leverer Brændsel, ere de
Industrier, som knytte sig til Skovene, ikke saa mange i Tallet og saa
for-skjelligartede som i de fleste andre Lande og navnlig i vore Nabolande Sverig,
Norge og Tyskland. Vore Naaletræskove holdes sædvanlig i en lav 40—GOaarig
Omdrift, og de Effekter, de levere, opkjøbes i Almindelighed af Landbefolkningen,
der selv anvender dem til Husbygning o. 1. Vort værdifuldeste Træ, Egen,
forsyner vel den største Del af de private Skibsbygningsværfter med det
nødvendige Materiale; men til Orlogsmarinens Brug indføres aarligt store Masser
af denne Træart fra Tyskland. Grunden hertil er dels den, at de større
Dimensioner, som bruges til de større Orlogsskibe, forekomme sjeldnere, og dels
den, at Udvalget her er mindre og at de brugelige Stykker’ skulle søges paa
mange forskjellige, fjernt fra hverandre liggende Steder. Den mest
karakteristiske Industri, som er knyttet til vore Skove, er utvivlsomt
Træskofabrikationen. Den‘har navnlig sit Sæde i Silkeborgegnen, hvor de udstrakte Skove
levere det nødvendige Materiale. Til Træsko anvendes hovedsagelig Bøg, men
i enkelte Egne af Landet, navnlig Fyen, El, der er lettere og mindre udsat
for at revne. Hvor der haves Løn og Pil bruges ogsaa disse Træarter dertil.
I de senere Aar er der her i Landet, hvor den nødvendige Bevægkraft fandtes,
oprettet endel Træsliberier, hvor forskjellige Træers Ved omdannes til
Papirmasse. Ligeledes saves der endel Steder Tagspaan, medens dog Hovedmassen
heraf indføres fra Sverig. Saavidt vides existerer der her i Landet kun to
større Fabriker, som beskjæftige sig med Bearbejdning og Tildannelse af for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
