Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skovens Benyttelse - Træets Bearbejdelse - Brænde og Trækul - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
BRÆNDE OG TRÆKUL.
skjellige Træeffekter, nemlig Hillerød Savværk og en ved Horsens af Grev
Frijs anlagt Fabrik.
Brænde og Trækul. Vi have nu søgt at give Læserne en Fremstilling
om, hvor store Masser af Skovens Udbytte der finde Anvendelse som Gavntræ,
og dog ere de Mængder, der benyttes til Brændselsmateriale, forholdsvis
langt større. Man skjelner her mellem haarde og bløde Træarter. De første
give en mere vedholdende, de sidste en mere intensiv Varme. De første
anvendes derfor fortrinsvis til Fyring under Dampkjedler, til Sæbesydning
m. m., medens de sidstnævnte Arter finde bedre Anvendelse i Bagerier, i
Fabriker for Tilvirkning af Lervarer o. s. v. Naar man vil fremstille en meget
høj Varmegrad, der tillige holder sig godt, maa man anvende Trækul,
saaledes som det sker i Smedierne, i Glashytterne og flere andre Steder.
En Hovedfordring, som Brændslet maa opfylde, er at det er saa tørt
som muligt. Er det fugtigt, udkræves der nemlig en betydelig Mængde Varme,
førend det tilstedeværende Vand kan fordampe og Brændet kan blive saa
stærkt opvarmet, at det kan brænde. De forskjellige Træarter forholde sig
iøvrigt forskjelligt under Forbrændingen: Lærk, Gran, Eg og Birk knitre
stærkt, da de indeholde meget Luft; Fyr gjør det i mindre Grad, Bøg og
Hvidbøg forbrænde ganske roligt og stille.
Naaletræerne give i Almindelighed meget Røg, Bøg, El og Birk mindre.
Af vore almindeligste Træarter har Bøgen den næststørste Varmeevne efter
Vægt. Avnbøgen har noget større Varmeevne, nemlig 1,03 naar Bøgens
sættes = 1. Ask har efter samme Forhold 0,93, Birk 0,82, Eg 0,93, Løn 0,96,
Alm 0,86, Ædelgran 0,79, almindelig Fyr 0,76, Lind 0,68, Rødgran 0,67, El 0,68,
Asp 0,68.
Hvad Løvtræerne angaar, da er Brændet af middelgamle Træer mere
brændkraftigt end af meget gamle Træer, men for Naaletræernes Vedkommende
er det modsatte Tilfældet. Det flaadede Veds Brændkraft er ikke fuldt saa
stærk som det Veds, der ikke er blevet transporteret ved Flaadning;
For-skjellen er dog kuo ubetydelig, forudsat, at det er blevet godt tørret efter
Flaadningen. — Særlige Omstændigheder, saasom Insektangreb, Ødelæggelser
af Storm m. m. kunne undertiden opfordre Skovbrugeren til i større Omfang
end sædvanligt at lade foretage Kulbrænding.
Kulbrændingen eller Kulsvieriet som det ogsaa kaldes, er
ingenlunde saa let, som man kunde være tilbøjelig til at tro. Det er et Arbejde,
der kræver stor Erfaring og Paapasselighed, og som let kan mislykkes, naar
der vises den mindste Forsømmelighed.
En Kulmile anbringes bedst, hvor der tidligere er brændt Kul, men
hvis den skal anlægges fra nyt, maa man udsøge sig et Sted, hvor Jorden
er fast og jevn, tør og saaledes beliggende, at der ikke trækker. Der maa
være let Adgang til Vand for at kunne slukke Milen, naar Kullene ere færdige;
den maa ligge bekvemt for Tilførslen af det Brænde, der skal forvandles til
Kul, og den maa være beskyttet mod for stærk Blæst. Man beregner, at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
