Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagten - Jagtkunsten - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAGTKUNSTEN
449
Skovmaaren jages dels paa Grund af sin kostbare Bælg, dels paa
Grund af den Skade, den anretter dels paa Vildtstanden, dels i Hønsegaardene.
Dette lille Rovdyr opholder sig kun i Skovene og jager om Natten; Dagen
tilbringer det i en eller anden Fugls eller i et Egerns Rede, eller ogsaa i et
hult Træ. Man kan ikke se Maarens Spor og deraf ledes til dens
Opholdssted, medmindre der er faldet Sne kort før Daggry. Jægeren følger da Sporet
nøjagtigt, indtil det Sted, hvor det fører op i et Træ; han lægger derhos nøje
Mærke til, om han ikke af nedfalden Sne kan slutte sig til, hvilken Vej
Maaren har taget i selve Træet. Opdager han en Rede i det paagjældende
Træ, slipper han sin Hund løs, skyder op i Reden, og, naar Maaren da
styrter saaret ned, bider Hunden den. Det er vanskeligere at faa fat i Dyret,
naar Træet er hult; det bedste er ganske vist i saa Fald at hugge Træet
om og at undersøge den ene Hulhed i det efter den anden og tilstoppe dem
efterhaanden som de ere undersøgte; men en anden Jæger maa da hele Tiden
staa parat med Bøsse og Hund. Finder man endelig Maaren i et Hul, trækker
man den frem med en Tang og dræber den. Kan man ikke fælde Træet, maa
man søge at røge Maaren ud. Er Dyret imidlertid krøbet ind i en Sidegrens
Hulhed, hjælper denne Fremgangsmaade ikke. Man maa da helst opsætte
Fælder for den og som Lokkemad anbringe en nylig dræbt Fugl eller en stegt
Sild. Maaren plyndrer fjerne Donerne; dërfoi’ anbringer man med Fordel nede
paa Jorden under disse Fælder med god Lokkemad og leder Slæb af
Hareindvolde hen til dem fra flere Sider.
Husmaaren eller Røskatten indlogerer sig gjerne i Bygninger, i
Lader og Loer. Har man udfundet, hvilken Vej den i Almindelighed tager,
passer man den op med sin Bøsse eller lægger en Rævesax ud for den eller
opstiller en Klapfælde med et Æg eller Svedsker som Lokkemad. Naar man
med Bestemthed ved, at en saadan ubehagelig Gjæst er flyttet ind i et Hus,
omringer man det med Skytter og gjør dernæst saa megen Støj som muligt
inde i Huset ved at slaa paa Tromme, banke paa Jernplader o. s. v., indtil
Maaren endelig søger udenfor, hvor den da bliver fældet.
Egernet, der findes i stor Mængde baade i Norge og S verig, er det
mindste firbenede Dyr, som jages i disse Lande, men dog ingenlunde det
mindst vigtige, da Skindet er efterspurgt. I Norrbottens Len i Sverig er der
mange Mennesker, som leve af Egernjagt, idet der betales 15 à 20 Øre for
hvert Dyr, Qg en god Skytte uden stor Vanskelighed kan skyde en Snes
Stykker om Dagen. Til dette Slags Jagt, der er den letteste af alle, kan
næsten enhver Hund benyttes. — Egernet findes nogle enkelte Steder i
Danmark.
Inden vi gaa over til at omtale Jagt paa Fuglevildt, ville vi beskjæftige
os nogle Øjeblikke med Jagten paa adskillige Dyr, der i Skandinavien kun
findes i Norge og Sverig.
Bjørnen forekommer i den største Del af Norge, og i Sverig er den
almindelig i nordre Vermland og i Dalarne, men den er aftaget i Norrlands
Kystlandskab. Den anretter stor Ødelæggelse paa Hornkvæg og Heste, en
Opfindelsernes Bog. IV.
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
