Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagten - Jagtkunsten - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
JAGTKUNSTEN.
Skade, som kun i ringe Maalestok erstattes ved Udbyttet af dens Skind og
Kjød. Bjørnen er meget sky overfor Mennesker og er i Almindelighed kun
farlig for dem, naar den ikke kan slippe bort fra dem, eller naar den bliver
saaret. Trods sit tunge og kluntede Udseende er den ganske overordentlig
hurtig og smidig i sine Bevægelser. Mennesker søger den altid at dræbe ved
Bid, hvorimod den slaar Dyrene til Jorden med sin kraftige Lab. Hesten
jager den som oftest paa den Maade, at den, efter at have indhentet den,
springer op paa Ryggen af den og bliver der, indtil Dyret styrter af
Udmattelse. Naar Bjørnen har slaaet et Dyr ned, rører den det som oftest først
tre Dage efter; mangen Gang bærer den det langt bort fra det Sted, hvor
den har slaaet det ned. Som et Bevis saavel paa den overordentlige Styrke
som den Behændighed, hvorved Bjørnen udmærker sig, skal exempelvis
anføres, at en Bjørn engang gaaende paa Bagbenene har baaret en Hest over
et Vandløb, hvor der som improviseret Bro af Egnens Folk var kastet en
løstliggende Granstamme. Næsten alle de Bjørne, som dræbes i Norge, fældes
ved Skud, enten paa Aate eller for Hund. Den opsøges meget almindelig i
sit Vinterleje (Hiet), hvor den dræbes. Forlader den Lejet, forfølges den paa
Ski og skydes. Sjeldnere anstilles Drivjagt efter den. Jagten efter den, der
er meget anstrengende, er selv for den øvede og dygtige Bjørnejæger sjelden
ganske uden Fare.
Langt skadeligere end Bjørnen er Ulven. For endel Aar tilbage var
den udbredt over hele Norge, men, som allerede nævnt, aftog den i Aarene
1856 til 1870, i hvilket sidste Aar den var saa godt som forsvunden. I de
senere Aar forekommer den igjen hyppigere. Ikke alene det mindre spiselige
Vildt, men ogsaa det store, saasom Elgen og Renen, er udsat for dens
Efterstræbelser, og den dræber, naar Lejlighed gives, flere Dyr, end den fortærer.
Den dræbes ved forgiftet Aadsel, skydes paa Aate og paa Lok, hvortil
benyttes en levende Gris, paa Sporsne samt fanges i Ulvegrave. Finnen, der
hader den paa Grund af de Ødelæggelser, som den anretter paa hans
Rendyrshjord, forfølger den paa Ski fra Sted til Sted, indtil det lykkes ham at
indhente den og dræbe den. I Danmark er Ulven forsvunden for længe siden.
I Jylland har dog et enkelt Exemplar været set i Begyndelsen af dette
Aarhundrede.
Lossen eller Gaupen, vistnok det skadeligste af de skandinaviske
Rovdyr, forekommer i hele Norge og den største Del af Sverig. Den skydes
i Almindelighed paa Sporsne ved Hund, for hvilken den dog ofte bliver farlig.
Naar den sætter sig til Modværge eller søger op i Træer, bliver den let
Jægerens Bytte. Den fanges desuden i Sax, i Fælde, i Stok og i Snare. Mere
vanskelig at jage er Jærven, der dog er eftersøgt, da dens Skind er af ikke
liden Værdi.
I de 25 Aar 1846—1870 blev der i Norge udbetalt Skudpræmier for
5176 Bjørne, 4104 Ulve, 3204 Gauper, 1346 Jærve og 115,255 Rovfugle. At
Bjørn og Ulv er aftaget i Mængde vil ses deraf, at medens der i Femaaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
