Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagten - Jagt paa Fuglevildt - Pelsjagt - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
JAGT PAA FUGLEVILDT. PELSJAGT.
Del ender i en Ruse. Til at føre Ænderne ind i denne Koje bruger man en
tam afrettet Lokkeand, som om Aftenen flyver ud paa Havet eller de større
Søer og lokker de vilde Ænder med sig. Vandet i Kojen bestrøs med Avner,
Havre eller Malt og naar Jægeren ser, at Ænderne ere komne ind, lukker
han fra sit Skjul Falddøren til, jager Ænderne ind i Rusen og dræber
dem her.
Rovfugle og Krager kan man bekvemmest faa Skud paa, naar man
bærer sig ad paa følgende Maade: man opfører en Skydehytte paa et
højt-beliggende Punkt mellem Træer med nøgne Grene og ved en mindre, aaben
Plads. En Ugle, helst en levende — en udstoppet kan dog ogsaa benyttes —
anbringes paa en Stang, som gaar igjennem Taget paa Skydehytten; Krager
og Høge indfinde sig nu snart og anfalde Uglen. Naar de begynde at blive
betænkelige ved de Skud, den usete Skytte affyrer paa dem, kan man
ophidse dem til nye Anfald ved at løfte Stangen nogle Gange, thi Uglen slaar
da med Vingerne. — Til at fange Rovfugle anvender man
Jerntraads-Høgebure; de ere forfærdigede af Jerntraad, forneden forsynede med to
Bunde, mellem hvilke man om Sommeren anbringer en hvid, om Vinteren en
blaa Due; foroven er Buret aabent, men der findes et Trædebrædt, der staar
i Forbindelse med et Slaggarn; naar nu en Høg slaar ned paa Duen og
berører Trædebrædtet, slaar Garnet i over den. — Rovfugle fanges ogsaa
undertiden i Saxe.
Medens Jægeren skaaner det almindelige Vildt i den Tid, Hunnerne
ere drægtige og Ungerne ere spæde, dræber han Rovdyrene til enhver Tid,
men navnlig om Vinteren, da deres Bælg er mest værdifuld. En fuldt udlært
Jæger maa forstaa i fornødent Fald paa egen Haand at flaa Bælgen af det
dræbte Dyr og underkaste den den første Beredning, forat det ikke ved • at
henligge skal tabe i Værdi.
Pelsjagt. I det Slags Jagt, hvor ikke selve den Glæde, der er forbunden
med denne Sport, men derimod ligefrem Hensynet til det materielle Udbytte
spiller Hovedrollen, indtager Vindingen af Pelsværk en fremragende Plads.
Skindvarehandlerne dele Pelsværket i det finere og det simplere uden at
benytte videnskabelige Methoder til yderligere Klassificering. Kun ved
Bedømmelsen af Uld gaar man mere methodisk til Veje. Hertil benytter man et
C ir ometer, hvorved man er i Stand til at maa^e Haarets Styrke, og
hvor-paa 1 Grad svarer til Vi,000,000,000 Linie. Et Menneskehaar viser saaledes en
Styrke af 30—40 saadanne Grader; grov Faareuld 20°, Primauld 12°,
Elek-toraluld 4—6° o. s. v. Som bekjendt kan man paa Pelsværk skjelne mellem
de kortere Bundhaar og de længere, som oftest ogsaa stivere, Spidshaar; af
det finere Pelsværk forlanger man, at Haarene skulle være lange, fine og
og bløde, have en smuk Giands, og at de, naar de stryges med Haanden,
skulle lægge sig ligeformigt til alle Sider.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
