Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagten - Pelsjagt - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PELSJAGT.
457
Der findes to Landomraader, hvor der efter en meget stor Maale&tok
drives Jagt for Bælgenes Skyld: det er den nordlige Del af det asiatiske
Rusland (Siberien) og den nordlige Del af Nordamerika (Hudsonbaylandene).
Blandt de russiske Skind indtager Zobelen den første Plads. Dyret
hører til Maarslægten, og dets Farve vexler meget efter Hjemsted, Alder,
Aarstid m. m. Den almindeligste Farve er brunsort og sort; paa Sølvzoblerne
ere Spidshaarene sølvhvide, paa Guldzoblerne have de Guldglands. Den
højeste Pris betales for saadanne Skind, der have en blaaagtig Farve; de
anslaas til en Værdi af henved 300 Kroner Stykket. Zobelskindene ere et
af den russiske Krones Monopoler, men der udsmugles dog en stor Mængde,
og det ingenlunde af det sletteste Slags. Mange af Siberiens halvvilde Stammer
maa betale deres Tribut i Zobelskind, og ikke saa ganske faa af dem, der ere
forviste dertil, maa ligeledes aarlig fælde et bestemt Antal af disse Dyr og
aflevere deres Skind. Som Følge af de stadige Efterstræbelser ere disse
smukke og frygtsomme Dyr, der ogsaa ellers kun forekom i ringe Mængde,
mange Steder nu næsten ganske forsvundne. Som Tilfældet er med alle Dyr,
der jages for Bælgens Skyld, undgaar Jægeren at give saadanne Saar,
hvorved Skindets Udseende i væsentlig Grad kan blive forringet. Sejglivede Dyr,
saaledes som de forskjellige Arter af Maarslægten, søger han at fange i Fælder
eller Garn.
Hermelinen var tidligere meget mere efterspurgt end nu, navnlig den
hvide med sort Halespids (Dyrets Vinterpels). »Uægte Hermelin« kaldes
Skindet af den russiske Snemaar, der ogsaa benævnes Laski, men iøvrigt
efterlignes Hermelinet ved Hjælp af Kaninskind; ved dette klæber dog den
store Ulempe, at Haarene have megen Tilbøjelighed til at falde af.
Fra Siberien udføres der store Mængder af Egernskind. Vinterpelsen,
som har en smuk sølvgraa Farve, er bekjendt under Navn af Graaværk;
de udføres navnlig fra Jenisejsk, Irkutsk og Jakutsk, og alene i Omegnen af
Leipzig beredes der aarlig omtrent IV2 Million af disse Skind, som derpaa
udføres navnlig til Frankrig, Italien, Polen og Amerika. Der findes ogsaa
hvide og sorte Egernskind; Halerne af de sidstnævnte sælges som Zobelhaler.
Halehaarene af Egernet, ligesom ogsaa af Grævlingen, Maaren m. fl. anvendes
ogsaa til fine Pensler. Det brune Egern staar ikke saa højt i Pris; en
Egernart fra Berberiet har derimod et smukt tegnet Skind, som betales temmelig
dyrt. Den siberiske Ilders Skind, der i Handelen gaar under Navn af
Ko-lonok, Kalinka eller Kulonki, er ret billigt, men desto dyrere er Skindet af
den russiske Maar og den russiske Odder (Norka), der i Almindelighed gaar
under Navn af Nirtsch. Jærvens Skind har en smuk og giindsende Farve,
men staar dog ikke højt i Pris, da det er grovhaaret; det samme gjælder om
Ulvens og Bjørnens Skind.
I Nordamerika fra Labrador og Hudsonsbay til det stille Ocean, fra
Kanada til det nordlige Ishav drives der Jagt efter en storartet Maalestok;
allerede i Aaret 1670 havde endel Englændere stiftet et Handelsselskab for
at opkjøbe Skindene fra Hudsonsbaylandene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
