Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagten - Pelsjagt - Jagt paa Søfugle - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JAGT PAA SØFUGLE.
459
Vi skulle her endnu blot nævne, at der, som bekjendt, i de forskjellige ’
Verdensdele findes en stor Mængde Rovdyr, som ivrigt efterstræbes ikke blot
fordi de anrette store Ødelæggelser paa Mennesker og Dyr, men ogsaa fordi
deres Skind staar i høj Pris; saaledes Løven, Tigeren, Leoparden o. s. v.
Det vilde imidlertid føre os altfor vidt, hvis vi indlode os paa en Beskrivelse
af Jagten paa disse og adskillige andre Dyr, saasom paa Elefanten for de
kostbare Tænders Skyld, paa Bøflerne navnlig for Hornets og Hudens Skyld.
Vi ville derfor som en passende Overgang til den sidste Afdeling af dette
Bind slutte Jagtafsnittet med en kortfattet Beskrivelse af Jagten paa Søfugle.
Jagt paa Søfugle. Vilde Gæs og Ænder jages paa mange
forskjellige Maader. Navnlig de første ere saa sky, at det kun sjeldent lykkes
at faa godt Skud paa dem med almindelige Bøsser. Man benytter derfor
enten Bøsser af særligt stort Kaliber, specielt beregnede til dette Slags Jagt,
eller man bygger Skydehytter, som man giver et saa naturligt Udseende som
muligt, og i hvis Nærhed man som Lokkefugl anbringer enten en ung tam
Vildgaas eller en almindelig Gaas af graa Farve, ligesom man ogsaa strør
forskjelligt Slags Foder i Hyttens Nærhed. Man nærmer sig ogsaa disse Fugle
liggende skjult i en Baad, eller man dækker Baadens Forende aldeles med en
Busk Siv og driver dette Fartøj frem ved smaa Skovlhjul, idet man styrer
den saaledes, at Gæssene eller Ænderne stadigt kun se Sivbusken. De unge
Gæs skydes i Slutningen af Juni Maaned, naar de netop kunne begynde at
bruge Vingerne. — Der gives iøvrigt mange forskjellige Slags Vildænder; de,
som i Almindelighed ere Gjenstand for Jagt paa Indsøer, kaldes Graaænder;
Havænder skydes om Vinteren ved Vaager i Isen og fanges sammesteds i
Fiskegarn. Vildænder kunne fiskes med Snøre og Krog, som med passende
Madding, navnlig Stykker af Indvolde, anbringes hængende ned i Vandet fra
Pæle. I vore Fjorde fanges der Vildænder i tusindvis i Net, som udspændes
under Vandet, og hvori Ænderne blive hængende, naar de dykke ned efter Føde.
Edderfuglen har altid været meget efterstræbt paa Grund af sin
kostbare Fjerbeklædning. Den bebor de fleste af de højnordiske Lande, og,
hvor Forholdene ere særligt gunstige, bedækker den paa store Strækninger
Ishavets Klippekyster med sine Reder. Rederne ere udfodrede med de fineste
og blødeste Dun, og det er navnlig disse, som ere Gjenstand for
Efterstræbelserne. Naar man tror at have opdaget en Hækkeplads, der i Almindelighed
ligger meget højt, begiver man sig afsted i Baade, udrustet med stærke Tove,
flettede af Sælskind, med Stiger, Stænger og Kurve. En dristig Klatrer stiger
tilvejrs og søger at naa en Klippetinde; lykkes det ham, kaster han en Line
ned til sine Kammerater, som fastgjøre Sælskindstovet til den, og det blivei’
nu hejset op og forsvarligt fastgjort til Klippen. Nu søger en anden Klatrer
at naa op til en Klippetinde noget fra den første; naar han har naaet sit
Maal, trækker han paa samme Maade som den første Mand den anden Ende
af Sælskindstovet op til sig og fastgjør det ligeledes omhyggeligt. Der er nu
tilvejebragt en Forbindelse mellem de to Klipper, og paa det saaledes
ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
