Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jagten - Pelsjagt - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
PELSJAGT.
Bæveren — der ogsaa findes nogle ganske faa Steder i Norge — er
det vigtigste af de nordamerikanske Pelsdyr. Bæverskindet har en Tidlang
været betragtet som Møntenhed i Tuskhandelen mellem Jægerne og
Kjøb-mændene: der gik to Maarer eller ti Muskusrotter paa en Bæver, medens fire
Bævere ansloges til samme Pris som en Sølvræv. Naturligvis holdt man
saa-vidt muligt Jægerne i Uvidenhed om den høje Pris, der blev betalt for
Skindene paa de europæiske Markeder. Man betalte med europæiske Varer;
saaledes gav man en Bøsse for tyve Bævere, en Klædesfrakke for fire, en Kniv
for to o. s. v. Jægerne førte som oftest et vildt Liv og derved kom de snart
i Gjældsforhold til Kjøbmændene, der naturligvis paa bedste Maade benyttede
sig af deres Pengeforlegenheder. For saa meget som muligt at holde
Markedet omtrent paa samme Højde, betalte man de kostbareste Skind forholdsvis
noget lavere end dem af mindre Værdi, og derved søgte man at forhindre at
de værdifuldeste Pelsdyr skulde blive fortrinsvist udryddede. Der leveres
endnu aarlig henimod 30,000 Stykker Bæverskind, men man kan dog tydeligt
spore en Tilbagegang i Jagtudbyttet. Tidligere klippede man næsten alle
Bæverskind og bearbejdede Bundhaarene til en fin Filt (Kastor); nu fjerner man
de længere Spidshaar og bringer derved Skindet til at ligne det kostbare
Havodderskind. Havodderen opholder sig ved Amerikas nordvestlige Kyster
og jages næsten udelukkende af de Indfødte, som med deres Baade søge at
omringe Dyret i Havet og at skyde det, naar det søger op fra Vandet eller
viser sig i dets Overflade, hvad der iøvrigt er temmelig vanskeligt paa Grund
af Dyrets ringe Størrelse. Allerede i Aaret 1790 betalte man i Kina dette
Dyrs Skind med 250 à 400 Kroner Stykket, Halerne med 15 à 50 Kroner;
siden ere de stadigt stegne i Pris, saaat der f. Ex. nu i Europa betales 900
à 1300 Kroner for et godt Havodderskind.
Der betales ogsaa en høj Pris for Skindet af enkelte Rævearter,
der endnu forekomme i Siberien og Kamschatka. Hvide Ræve have en
Værdi af omtrent 8 Kroner, blaa Ræve derimod c. 50 Kroner, Sølvræve
fra 350 til 670 Kroner, eftersom der er hvide eller sorte Haar i Halen.
Jægerne skjelne desuden mellem gule, røde, graa m. fl. Ræve. De amerikanske
Zobler ere ikke saa meget efterspurgte som de asiatiske, da Haarene ere
stivere og større, men til Gjengjæld staa de virginske Ildere i høj Pris. Den
kanadiske Maars sortbrune Skind gaar ofte under Navn af amerikansk Zobel.
Til fint Pelsværk regnes fremdeles Skindet af en amerikansk Maarart, der
næsten er ligesaa dyrt som Zobel; endvidere Skindet af Miux eller Vison,
en nær Slægtning af det sidstnævnte Dyr. Det amerikanske graa Egerns
Vinterpels gaar under Navn af Petitgris, men staar ikke i saa høj Pris
som det russiske Egerns.
Vadske bjørnen leverer et stort Bidrag til Pelsmarkedet. Mange
Steder holdes den som Husdyr, alene for sit smukke Skind, der betales med
2 à 40 Kroner Stykket.
Den sydlige Halvdel af vor Jordklode leverer paafaldende faa Pelsdyr;
mest efterspurgt er Skindet af den store og lille Chinchilla, der bebor
Chilis og Perus regnløse Egne samt Platastaterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
