Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Indledende Bemærkninger - Havet og dets Kyster - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
HAVET OG DETS KYSTER.
Saadanne Søer træffes især paa de Steder, hvor en Bjergelv træder ud af det
egentlige Bjergland, og deres Fremkomst forklares ved den Bortskylning af
faste Bestanddele, som de fra Bjerget nedstyrtende Vandmasser have
afstedkommet; de have en særegen Betydning som Regulatorer ved, naar
Vandmængden i Floden forøges, da at optage endel af denne og saaledes skaane
Landet nedenfor for Oversvømmelse.
I flere Henseender have allerede mange store Søer en vis Lighed med
Verdenshavet, og flere have derfor ogsaa faaet Navn af »Hav«. Vi nævne
her blot det mærkværdige kaspiske Hav, hvis Overflade ligger meget lavere
end Middelhavets.
Havet og dets Kyster. Af de 9,280,000 Kvadratmil, som regnes at
ud-gjøre Jordens Overflade, beskyller Havet omtrent de 6,856,000. Det stille
Ocean optager omtrent 1,635,000, det atlantiske 330,000, det indiske
1,380,000, det nordlige Ishav mindst200,000 og det sydlige maaske 350,000
Kvadratmil. Det for Europas Historie saa betydningsfulde Middelhav er
omtrent 54,000 Kvadratmil. Kun tilnærmelsesvis kan man ansætte den samlede
Længde af alle Havets Kyster, da saa store Strækninger ved det nordlige og
sydlige Ishav endnu ere ubekjendte. Man har fundet, at Europa og dets Øer
have en Kyststrækning af omtrent samme Længde som Ækvator (5400
Mil), medens det langt større men i denne Henseende ikke saa heldigt stillede
Afrika har en 1000 Mil kortere Kyststrækning. Den amerikanske Kyst ud
mod det stille Hav er omtrent lige saa stor som hele Afrikas Kyststrækning,
3500 Mil. Fra Hudsonsbugten til Bugten ved Darien kan regnes 3000 Mil,
og Kyststrækningen af Sydamerika mod Nord og Øst kan ansættes til 2100
Mil; naar nu hertil lægges for Nordamerikas Polarlande 2500 Mil, faas for
hele Amerika en Kyststrækning af mindst 11,000 Mil. Asien og dets Øgrupper
kan regnes at have mindst 10,000 Mil, medens Australiens Kystlinie kun
ud-gjør omtrent 2000. Regnes nu hertil Længden af Kysterne af alle de mange
i alle Have spredte Øer kan man med fuldkommen Sikkerhed regne, at Jordens
Kyststrækning beløber sig til mere end 34,000 Mil.
Da nu fremdeles Fastlandet, hvad Dannelsen af dets Overflade angaar,
udvikler en uendelig Mangfoldighed, blive naturligvis, alt eftersom den ene
eller den anden Formation af det faste Land træder i Berørelse med Oceanets
Bølger, Kysterne ogsaa forskjelligt dannede, hvad dei’ giver de af dem
indesluttede Havbugter deres forskjellige Præg. Snart skride høje Fjeldmasser
brat ned mod Vandet, snart fortsætte vidtstrakte Sletter sig langt ud i det
grundede Hav, snart optaarne Ismasser sig paa Kysterne og skjule Landets
Omrids, snart vælter under en tropisk Himmels glødende Hede en Kæmpeflod
sine Vandmasser ud mod Verdenshavet og danner sit Delta. Denne Afvexling
i Kystens Form vækker ikke alene vor Interesse, idet den bestandig fremdrager
for vort Blik nye Naturbilleder, men den udøver ogsaa sin Indflydelse paa
Havets Dyre- og Planteverden og fremfor alt paa Søfarten. Set fra dette
Synspunkt staar ogsaa Søfartens Historie i nær Forbindelse med en nøjagtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
