Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Havet og dets Kyster - Havets Dybde - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVFT OG DETS KYSTER. HAVETS DYBDE. 465
Undersøgelse og Beskrivelse af Havets Kyster, ja den kan end ikke
undvære denne.
En mærkværdig Forskjel i Kystdannelse viser Amerikas østlige og
vestlige Side. Denne sidste har næsten uden Afbrydelse lige fra Beringsstrædet
til Kap Horn en stejl Kyst. I Europa findes en saadan høj Strandbred kun
paa kortere Strækninger, f. Ex. i Norge, Skotland, der sydlige og vestlige
England, i Bretagne, Spanien, en Del af Italien og Dalmatien og især i
Grækenland. Disse høje Kyster pleje for saa vidt at være gunstige for
Søfarten, som der paa dem ofte findes fortrinlige Havne. Paa lave Kyster
beskyttes ofte Landet ved Dæmninger mod Havets Angreb, hvorved ikke saa
sjeldent dannes Moradser og Laguner.
Paa mange Tegn har man bemærket, at Havets Grænser ikke altid
blive uforandrede, men at tvertimod Kystlinierne i tidligere Jordperioder have
været væsentlig forskjellige fra de nuværende. Allertydeligst viser dette sig
paa saadanne Steder, hvor nu smalle Stræder forme forskjellige Have, eller
hvor smalle Landtunger adskille saadanne. Allerede de gamle Geologer antoge,
at det Sorte Hav tidligere havde havt en langt større Udstrækning, og at
det da stod i Forbindelse med det Kaspiske Hav og Aralsøen men derimod
var adskilt fra Middelhavet. Endvidere kan man næppe betvivle, at der i
Stedet for Gibraltarstrædet en Gang har været en smal Tange, der har forenet
Europa med Asien, og som gjorde Middelhavet til en virkelig Indsø, der
temmelig sikkert laa lavere end nu. Ligesom de store Saltstepper i
Sydrusland engang have dannet Bunden af et Indhav, saaledes er vistnok ogsaa
ved Gjennembruddet af den smalle Tange mangt et herligt Land ved
Middelhavets Kyster bleven opslugt af Bølgerne.
At store Lavlande ved Deltadannelser ved Flodmundingerne ere
op-staaede af Havet, er en bekjendt Sag. Paa denne Maade er der dannet Dele af
Ægypten, Bengalen og Louisiana. Men de vulkanske Kræfter i Jordens Indre
frembringe bestandig Hævninger og Sænkninger af Havets Bund og
Kyststrækningerne, hvorved altsaa Grænserne mellem Land og Vand forandres.
Paa Skandinaviens Østkyst findes Jernringe, ved hvilke man for Aarhundreder
siden bandt Baade, men som nu skulle træffes alt for højt oppe paa Land,
til at de kunne benyttes paa denne Maade. Man har ogsaa her ved at hugge
Mærker i Klipperne i Løbet af 36 Aar iagttaget, at Landet har hævet sig
13 til 14 Tommer. Grønlands Vestkyst synker bestandig, og Darwin beviser
af Koralrevenes Udviklingshistorie, at Havbunden i det indiske og det stille
Ocean ligeledes stadig synker.
tillavets Dybde. Endnu for nogle faa Aartier siden kjendte man næppe
noget til de større Havdybder. I den senere Tid er der, navnlig af engelske,
amerikanske og svenske videnskabelige Expeditioner, gjort meget for at forøge
vort Kjendskab i denne Henseende. Ved Undersøgelser paa større Dybder
indvirker dog altid den Omstændighed forstyrrende, at Linen, som holder
Loddet, ved Strømninger i Dybet mere eller mindre føres ud af den lodrette
Opfindelsernes Bog-. IV.
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
