Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Stormene - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
• 474
STORMENE.
dring paa den klare Himmel, og Vindens Retning, Barometer og Thermometer
vise i det ene Døgn de samme regelmæssige Forandringer som i det andet.
Man ved næsten paa bestemt Datum, naar det smukke Vejr skal ophøre for
at give Plads for skyet Himmel og rigelig Nedbør. Saaledes er det ikke hos
os. Her vexler Tørke og Regn, Blæst og Stille, Solskin og overfrakken
Himmel mange Gange om Maaneden ja endog om Ugen, saaat intet kan synes
mere ustadigt og tilfældigt end Vejrliget i vore Egne. Det vilde dog føre os
alt for langt, hvis vi vilde forsøge at finde Aarsagerne til denne Forskjel i
Vejrliget i Jordens forskjellige Egne.
Hvorvidt alle Storme, altsaa ogsaa de i den tempererede Zone, bero paa
en lignende Hvirvelbevægelse af Luften, som sker i Kyklonerne, kan ikke for
nærværende Tid afgjøres med Sikkerhed; men det synes ikke at være
Tilfældet. Man har i det mindste talrige Exempler paa, at Vindfløjen under en
Storm flere Dage i Rad staar i samme Retning, og at det samme er Tilfældet
paa et mere vidtstrakt Omraade. En saadan Storm, hvis Vindretning ikke
forandres, kan ikke tænkes at bero paa en fremadskridende Hvirvel. Men
om ogsaa Vinden flere Dage itræk kan blæse med uforandret Retning, medens
Barometret kun paavirkes i ringe Grad og saaledes efter Stormens Ophør
staar lige saa højt som ved dens Begyndelse, saa finder dette Forhold dog
sjeldent Sted. Tvertimod! — vi skulle, hvis vi opmærksomt iagttage
Stormens Bevægelse, som oftest i vore Egne finde, at Barometret falder med
over-trukken Himmel, høj Temperatur og tiltagende Vindstyrke; derefter kommer
Vindstille eller svag Vind og tilsidst forandret Retning af samme med stigende
Barometer, lavere Temperatur og klarere Himmel.
Vi skulle nu undersøge, hvorpaa denne almindelige Karakter af
Stormene i vore Egne beror. Ved at betragte Kortet Fig. 192, ville vi faa en
Oversigt over Atmosfærens Tilstand under en almindelig europæisk Storm.
De paa Kortet dragne Linier forene de Steder, hvor Barometret staar ens og
fremkomme ved, at man fra hele det Omraade, som man vil undersøge,
indsamler Barometeriagttagelser, nedskriver disse paa Kortet og trækker Linierne
mellem de Punkter, som have samme Talangivelse for Barometerstanden. De
højere Tal angive en højere, de lavere en lavere Barometerstand, saaat 60
betyder det Punkt paa vore sædvanlige Barometre, som er betegnet med
»Ustadigt« (28 Tommer), 40 »Regn eller Blæst« og 20 »stærk Storm«.
Observationerne maa anstilles samtidigt. Paa denne Maade har man erfaret, at
de trukne Linier, naar Atmosfæren over en større Del af Jorden har været
usædvanlig oprørt, danne i sig selv tilbageløbende, sædvanlig runde eller
langstrakte Figurer af mere eller mindre regelmæssig Form, samt at den ene gaar
udenfor den anden i større eller mindre Afstand, saaat det hele bliver en
Samling Cirkler eller Ovaler med samme Midtpunkt.
Den Del, som omsluttes af den inderste Linie, som paa Kortet er
mærket med Tallet 20, kaldes ogsaa Stormcentret. Pilene angive Vindens
Retning. Overskue vi med et Blik samtlige Vindretninger, ville vi gjenfinde
den samme almindelige Lov som ved Kyklonerne, nemlig at Luften synes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
