Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Stormene - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STORMENE.
473
saaat Vindfløjen beskriver omtrent en Halvcirkel. Ligger Stormens Midtpunkt
østen for Observationsstedet, vil Vinden gaa rundt i modsat Retning. Stormen
begynder fra Nordost og gaar mod Nord og Nordvest. Dens Styrke forøges,
jo nærmere man kommer ind mod Midtpunktet.
Orkanens Voldsomhed voxer fra det ene Øjeblik til det andet og
frembringer Ødelæggelser som ved et Jordskjælv. Med rivende Fart synker
Barometret, da med et et dødlignende Stille afløser Stormens Rasen. Alle, som
have været Vidne til en Kyklon, skildre dette Øjeblik som det uhyggeligste;
man ligesom føler paa sig selv, at den rædselsfulde Naturbegivenhed endnu
ikke er forbi, og denne Venten paa, hvad der skal komme, sætter Fantasien
i stærk Bevægelse. Snart bryder ogsaa Orkanen løs med samme Raseri, men
nu fra en modsat Kant.
For at give en klar Forestilling om Forandringerne i Vindstyrken,
Vindretningen og Barometerstanden paa et Sted, hvorover en Kyklon gaar,
henvises til Fig. 191. Den yderste Cirkel angiver Stormens Omkreds.
Indenfor denne aftager Lufttrykket alt mere og mere
henimod Midtpunktet. Vindretningen angives ved
de smaa Pile paa Cirklernes Periferier, saaat de
tænkes flyvende med Vinden; det voxende Antal
Tverstreger paa Pilene antyde, at Vinden er
stærkere i Kyklonens Midte. Hele Hvirvlen tænkes
at bevæge sig frem i den Retning, som er antydet
ved den store Pil gjennem Midtpunktet.
Selvfølgelig har Kjendskabet til disse
Ky-kloner været til stor praktisk Nytte for Søfarten,
idet man derigjennem har lært at tage sig iagt for
dem. Nærmere herom vil findes i dette Værks
2det Bind, Side 388 og følgende.
Endnu staar kun tilbage at omtale den
Hastighed, hvormed de tropiske Hvirvelstorme bevæge sig. I vore Egne
op-naa de stærkeste Storme kun en Hastighed af 50 til 60 Fod i Sekundet eller
5 til 6 Mil i Timen. I Sydeuropa er den allerede større; men i de tropiske
Kykloner naar Vindhastigheden i Nærheden af Midtpunktet op til 25—40 Mil
i Timen. Kalkutta blev i 1864 hjemsøgt af en særdeles voldsom Kyklon; en
Vindmaaler viste der, forinden den gik itu, et Tryk af 25 Pund paa
Kvadratfoden og henved 50,000 Mennesker omkom i Byen og dens Nærhed.
Den Hastighed, hvormed hele Stormen bevæger sig fremad, er langt
mindre end selve Hvirvelens; den beregnes i Vestindien til gjennemsnitlig
4—8 Mil i Timen.
Naar vi nu gaa over til at omtale de tempererede Egnes Storme,
særlig Europas, maa vi først minde om Forskjellen mellem deres og det
varme Jordbæltes Klima. Dette sidste udmærker sig nemlig ved en høj Grad
af Regelbundethed, man kunde næsten sige Ensformighed. I lange Perioder
af Aaret er Vejret der den ene Dag ligesom den anden. Der er ingen Foran-
Fig. 191. Skematisk Fremstilling
af en Kyklons Bevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
