Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Stormene - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
STORMENE.
Linie, som herfra er dragen først mod Nordvest og derpaa næsten lige mod
Vest, antyder den Vej, som Centrum tog.
Et Kort, som det nu beskrevne, kaldes et synoptisk Kort, fordi
det giver en Oversigt over Vejrliget over et større Omraade; det vil være
de fleste af vore Læsere bekjendt, idet det meteorologiske Institut i
Kjøben-havn daglig udgiver et saadant (kfr. II. Bind Side 442). Det er især Studiet
af disse synoptiske Kort, vi have at takke for vort nuværende Kjendskab til
Stormene, og Meteorologerne have i den senere Tid med stor Iver kastet sig
over disse Undersøgelser. De have deraf lært, at de fleste, for ej at sige
alle Storme, som høre til den Art, vi nys have beskrevet, komme til os fra
Atlanterhavet og skride frem over vor Verdensdel i overvejende østlig
Retning. Ved deres Bane forstaas altsaa kun Midtpunktets Vej, saaledes som
den i vort anførte Exempel er betegnet ved den punkterede Linie. Det største
Antal Storme, som komme fra Atlanterhavet, gaa dog mod Nordost og saa
langt nordligt, at vi næppe berøres deraf. Island og Havet Vest for det
nordligste Norge ere de egentlige Skuepladser for disse Storme. Undertiden
gaa de ogsaa mere sydligt og hjemsøge da Mellem- og Sydeuropa. De norske,
engelske og franske Kyster, der først træffes af dem, modtage det første og
stærkeste Stød, medens Hvirvelen under dens videre Fart over Europas
Fastland lidt efter lidt forsvinder.
En saadan Storm kan brede sig ovei’ store Strækninger. Dens
Tværlinie kan undertiden raaale over 300 Mil, saaat dens Virkninger kunne spores
fra det nordligste Norge til Mellemfrankrig samt fra Island til det indre
Rusland. Vi maa dog ikke forestille os, at Vejrliget over hele dette store
Omraade er ens. De synoptiske Kort have vist, at der er en væsentlig Forskjel
mellem Stormens forreste, det vil sige østlige, Side og den bagerste eller
vestlige. Paa den forreste Side er der et langt større Antal Steder, hvor Himlen
er overtrukken, Luftens Temperatur højere, Fugtigheden større, ligesom det
særlig er her, at der falder Regn. Paa Bagsiden derimod, hvor fortrinsvis
nordlige Vinde herske, er Luften mere klar og tør og Temperaturen lavere.
Lad os antage, at vi befinde os paa et Sted, hvorover en fuldt udviklet
Storm gaar hen med sit Midtpunkt. Naar vi opmærksomt følge de
meteorologiske Instrumenters og Vejrligets Forandringer, ville vi se, at Barometret
falder mere eller mindre hurtigt, medens Himlen sædvanligvis bliver
overtrukken og Temperaturen stiger. Er Stormens Bane fra Vest mod Øst, træffes
vi først af sydlige eller sydøstlige Vinde, som gjerne medbringe Regn. Det
mørke, fugtige Vejr vedbliver, saalænge Barometret er i Falden, og naar det
har naaet sin laveste Stand, befinde vi os i Centrum. Stormen har nu lagt
sig meget, men Himlen er endnu mørk. Snart begynder Barometret at stige,
efterat Vinden er gaaet til Nord eller Nordvest; Vindstyrken tager til og
Luften opklares, indtil endelig Observationsstedet ved Stormens fremadskridende
Bevægelse er kommen ud af dens Omraade, og det bliver Stille. Gaar
Stormcentret frem norden for Observationsstedet, drejer Vinden sig fra Syd gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
