Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Stormene - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STORMENE.
477
Sydvest og Vest til Nordvest, altsaa: med Uhret. Ligger derimod Banen
sønden for Stedet sker Vinddrejningen fra Sydost gjennem Øst og Nordost
til Nord: mod Uhret.
Hvad vi her have meddelt om de europæiske Storme stemmer tildels
med de allerede foran fremstillede Love for de tropiske Kykloner. Man har
ogsaa i den senere Tid villet bevise, at alle Storme i den tempererede Zone
lyde samme Love som Kyklonerne; men man træffer dog her adskillige
Vanskeligheder, blandt andre den, at ved vore Storme ganske vist næsten altid
findes sydlige og vestlige Vinde, men at de nordøstlige og nordlige temmelig
ofte mangle, eller med andre Ord, at Hvirvlen kun er halv.
Barometerkurverne vise, at der er et Centrum med formindsket Lufttryk, men dette
ligger et eller andet Sted i Atlanterhavet og naar maaske aldrig Europas
Vestkyst. Stundom kan Centrum ligge langt inde i Skandinavien, men
Hvirvlens vestre eller nordre Side mangler. Dette Forhold er ofte bleven iagttaget
i den senere Tid, og som Regel gjælder, at vi i den tempererede Zone oftest
kun træffe ufuldstændigt udviklede Hvirvelstorme.
Vi kunne ikke indlade os paa nogen Forklaring af den Kraft, som
driver Vinden fremad paa dens Bane, eller angive Aarsagen til Stormens
Opstaaen, men erindre blot om, at enhver heftig Bevægelse i Atmosfæren kun
er mulig, naar Lufttrykket paa et Sted er højere end paa et andet. Var
Lufttrykket overalt ens, vilde det være Stille; Ligevægten forstyrres ved, at
der paa et eller andet Punkt opstaar et forøget eller formindsket Lufttryk.
Et Exempel paa det første have vi paa Kortet for den 2den December 1867;
det viser nemlig en stærk Formindskelse af Lufttrykket indenfor de inderste
krumme Linier. Skulde man give et synoptisk Kort for en Dag, naar
Barometret paa et eller andet Sted stod usædvanlig højt, vilde man se en lignende
Figur fremkomme men med den Forskjel, at den høje Barometerstand vilde
ligge i Midten og aftage udadtil.
En saadan Fordeling af Lufttrykket kalder man et
Barometer-Maximum, og ved Hjælp af de synoptiske Kort har man fundet, at ogsaa
dette er bestemmende for Vindretningen i dets Nærhed. Ogsaa her foregaar
noget lignende som en Hvirvelbevægelse, men i modsat Retning af den før
omtalte, saaledes at Luftstrømningen gaar »med Uhret«. Dette er dog ikke
ganske nøjagtigt, thi Luften søger tillige at strømme bort fra det høje Tryk
i Midten, og Vinden norden for Centrum bliver derfor ikke vestlig men noget
sydlig, omtrent Vestsydvest, østen for Midten ikke hel nordlig men
Nordnordvest o. s. v.
De barometriske Maxima have dog en hel anden Karakter end deres
forhen omtalte Modsætninger. Klar Luft, høj Himmel og lav Temperatur følge
dem gjerne, og deres Ankomst til vore Egne betyde smukt Vejr. De paa
deres Ydersider herskende Vinde have i Almindelighed heller ikke den samme
voldsomme Karakter som de, der opstaa omkring de Egne, hvor Barometret
staar lavt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
