Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Havvandets Farve - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
HAVVANDETS FARVE.
ogsaa temmelig ofte i det rene blaalige Hav iagttaget smaa smudsigtfarvede,
olivengrønne, hvidagtige, rødlige o. s. v. farvede Striber og ved nærmere
Undersøgelse fundet, at Dyr eller Planter vare Aarsag til Farvningen. De nordiske
Haves klare Ultramarin forvandles saaledes til en uklar grøn Farve af smaa
gullige Meduser af 0,3—0,4’" Diameter.
Det rene Havvand er ganske gjennemsigtigt. I Ishavet er denne
Gjennemsigtighed, fraregnet de omtalte Medusaegne, overordentligt stor. I
Nærheden af Novajasemlja har man paa en Dybde af 500 Fod troet at kunne
tydelig skjelne ikke blot Bunden men endogsaa Snegle der. Ogsaa det
karai-biske Havs Gjennemsigtighed er stor, medens paa andre Steder i den hede
Zone de mange iblandede organiske Stoffer ofte gjøre Havet uklart. Det
be-kjendte fosforescerende Lys fra Havvandet synes at staa i Forbindelse med
Livsytringer hos en Mængde smaa Bløddyr, Krebs- og Infusionsdyr. Da disse
især leve i den tropiske Zone, iagttages ogsaa det omtalte Lys særlig j
disse Egne.
Havvandets Vægtfylde forholder sig gjennemsnitligt til destilleret
Vands som 1,0277 til l,oooo; det vil sige, hvis et Maal destilleret Vand vejer
f. Ex. 1 Centner, vil det samme Maal Havvand veje 102 Pund 77 Kvint.
Man har i Havvandet fundet henved 3,6 p. C. faste Stoffer. Gay-Lussac
angiver Havets Saltholdighed til gjennemsnitlig 3*72 p. C., medens andre have
fundet 3,8 p. C. Østersøens Vand indeholder kun l,is p. C. faste
Bestanddele (altsaa kun x/3 af hvad det egentliga Havvand indeholder); Middelhavet
derimod mindst 4 p. C. Blandt disse faste Bestanddele er Kogsaltet det
vigtigste, idet det udgjør 2,2—2,5 p. C. Derefter kommer navnlig Klormagnesium
(omtrent Vs p. C.), hvilket giver Havvandet den modbydelige bitre Smag.
Endvidere indeholdes i Havvandet Kulsyre og en Mængde organiske Stoffer,
der foraarsage, at stillestaaende Vand saa let gaar i Forraadnelse og da
udspreder højst ildelugtende og usunde Dampe.
Man har ofte antaget, at Saltet beskytter Vandet mod Forraadnelse,
men ved et simpelt Forsøg kan man let overbevise sig om, at dette i
Almindelighed ikke er Tilfældet. Paa en Maade er dog denne Antagelse rigtig,
for saa vidt som Havvandets Cirkulation for endel beror paa dets
Saltholdighed. Naar saaledes i de tropiske Egne en stærk Fordampning finder
Sted paa Overfladen, bliver dog de faste Bestanddele tilbage, med andre Ord
Saltholdigheden og dermed Vægtfylden bliver større, og det overfladiske Vand
synker nedad paa Grund af sin større Tyngde.
Hvis man undersøger Havvandet fra større Dybder, vil man finde, at
de tungt opløselige Salte ere tilstede i større Mængde, især er der mere
svovlsur Kalk. Alle Analyser af Havvandet give i Almindelighed meget lidt
kulsur Kalk og overhovedet faa Kalksalte, hvilket turde være grundet paa de
aldrig hvilende Byggeforetagender, hvormed en stor Del af Havets Beboere
ere sysselsatte. Vi se, hvorledes de flittige Koraldyr i Havet opbygge hele
Bjerge af kulsur Kalk; hvorledes Snegleskaller ophobes i Masse, ja at dømme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
