Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vandet og dets Skatte - Stormene - Havvandets Farve - Havets Frembringelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STORMENE. HAVVANDETS FARVE.
479
kunde man, naar Atmosfærens Tilstand i et vist givet Øjeblik var givet,
beregne dens Tilstand, som den maatte have været, eller som den vilde blive,
og man kunde da forud bestemme Vejret med fuldstændig Sikkerhed; saalænge
disse Love ere os ukjendte, maa man tage sin Tilflugt til andre Maader, naar
det gjælder om at forudsige det fremtidige Vejrlig. Her maa det endnu
erindres, at den nuværende praktiske Meteorologi kun giver sig af med at
forudsige Vejret for en Dag eller to og endda særligt kun hvad Storme og
Uvejr angaar, hvorom det naturligvis er af stor Betydning for Søfart og Fiskeri
at faa Kundskab itide. De kunne dog ikke betragtes som sikre
Forudsigelser, men kun som Advarsler om, at Luftens Tilstand er truende. De
indeholde f. Ex. Meddelelse om, at et Uvejrscentrum eller et
Barometerminimum befinder sig i Nærheden, og at det er muligt, at en Hvirvelstorm vil
komme.
Disse Institutioner kræve en Samvirken i stor Maalestok mellem alle
Europas Lande, og der er da ogsaa nu i de fleste oprettet meteorologiske
Instituter, der forøvrigt have flere Opgaver at løse, saasom Undersøgelsei’ over
de enkelte Landes Klima og Havets Meteorologi.
Den allerede ofte nævnte Kapitajn Maury har indlagt sig stor
Fortjeneste af Søvæsenet fremfor alt derved, at han med Anvendelse af en stor
Mængde Observationer har konstrueret og udgivet Kort over Vindene og
Havstrømningerne (wind and current charts). Nærmere herom i dette Værks II.
Bind Side 389 fl.
Saadanne Undersøgelser som de, hvortil Maury viede sit Liv, og som
i Almindelighed ere Gjenstanden for Meteorologernes Forskninger, forlange
fremfor alt en planmæssig ordnet Samvirken af store og spredte Kræfter.
Der ligger derfor den største Vægt paa, at Arbejdet i de enkelte Lande
organiseres paa en Maade, som baade tager Hensyn til de fælleds Formaal og
til de Opgaver, som hvert enkelt,Land særlig har at løse. Paa
meteorologiske Kongresser, hvor Delegerede fra alle Lande komme sammen, søger
man at ordne dette, om vi saa kunne kalde det, internationale Arbejde.
Ilamndets Farve. Erfaringen har vist, at Hav med dybt og klart Vand
i Almindelighed viser en blaaagtig Farvetone, der især ved Siden af Is og
Snemasser bliver dyb mørkeblaa. Havets smukke blaa Farve taber sig, alt
som Dybden aftager, ind mod Kysterne, dels fordi Vandet der ikke længere
er rent, dels fordi Lyset reflekteres fra Bunden. Den smukke smaragdgrønne
Farve, som Havet og visse Alpesøer stundom vise, hai’ man villet forklare
ved det tilkommende gule Lys, som fremkommer ved Reflexer, og ved Siden
heraf maaske ogsaa som en Komplementfarve til det purpurrøde Sollys paa
visse Tider af Dagen. At den forskjellige Farve af det fra Bunden
tilbagekastede Lys har Indflydelse paa Havfladens Farve, kan vises ved mange
Exempler. Klippebund frembringer saaledes en brun- eller sortagtig, Lerbund
en graa, hvid Sandbund en grøngraa og Koraller en rød Tone. Man har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
